Norges verdensstjerner holder legestue mod Kasakhstan

Kasakhstan startede fint ud, men kunne i længden ikke holde trit med Norge ved VM i håndbold.

Sidste år blev de europemestre, og mon ikke de også går benhårdt efter verdensmesterskaberne i år.

Fredag aften fik det norske håndboldlandshold i hvert fald en god start på VM-slutrunden i Spanien, da de besejrede Kasakhstan med hele 46-18.

Blandt de mere bemærkelsesværdige af scoringerne i kampen var Norges nummer 31.

Her sprang Kristine Breistøl op, lod som om hun ville skyde, men afleverede i stedet til en fremadspringene Camilla Herrem. Men heller ikke den norske venstrefløj ville skyde på mål, og med en manøvre nærmest identisk med Kristine Breistøls sendte hun bolden på tværs til Nora Mørk, der i ét og samme moment greb kuglen i luften og kastede den ind i det kasakhiske mål.

Du kan se det flotte mål i videoen i toppen af artiklen.

I de øvrige af aftenens sene kampe vandt Sverige 46-15 over Uzbekistan, mens Serbien slog Polen med 25-21. Også Slovenien fik en fin start på VM-slutrunden, da de fredag aften besejrede Montenegro 28-18.

FacebookTwitter