Hvis ikke den hollandske playmaker Luc Steins var blevet håndboldspiller, kunne han meget vel være blevet arkitekt.
Det så man mod Serbien, da Hollands laveste spiller tegnede tegningen til VM's måske flotteste og mest ekvilibristiske scoring.
For da Holland havde brug for en scoring midt i anden halvleg mod Serbien, besluttede den 27-årige Paris Saint Germain-spiller at sætte et risikabelt angreb op.
Fra midten vippede playmakeren bolden til højrefløjen Bobby Schagen, og i samme øjeblik sprang den modsatte fløj, Dani Baijtns, ind i det serbiske felt.
I stedet for at afslutte selv, spillede Bobby Schagen bolden ind til en svævende Baijens, der dunkede bolden i mål til 24-25
Flot var scoringen, og den kan du se i videoen i toppen af artiklen. Men var det VM's flotteste? Giv din mening til kende herunder.
Målet hjalp dog ikke Holland til sejren, der tabte kampen med 32-30.
Det betyder, at hollænderne slutter som nummer fire i mellemrundes gruppe 3, to point efter Serbien på tredjepladsen.