Hausborgs Tour: Jens Voigt taler om alt

Advarsel. Der vil her forekomme ord, der ikke er passende for kvinder og børn.

Jens Voigt - ses her kortvarigt med munden lukket. (Foto: Morten Hausborg © DR)

Jeg havde bedt om ti minutter i selskab med Jens Voigt. 40 minutter senere talte hans stadig. Den snart 42-årige tysker, som er i gang med sit Tour de France nummer 16 i træk, har en mening om alt.

Her er højdepunkterne.

Om at være professionel cykelrytter med seks børn

At være på træningslejr og til løb er næsten som en ferie med spabehandlinger. Du får massage, folk laver mad til dig og vasker dit tøj. Jeg skal ikke lave noget selv. De fem timer på cyklen er hele min arbejdsdag. Når jeg er hjemme med børnene arbejder jeg 24 timer i døgnet. Jeg kan give dem tøj på, når de står op. Når morgenmaden er forbi, skal de skiftes igen, fordi der er chokolademælk over det hele.

Forklaring på den lange karriere

Det tog mig lang tid, at få den første professionelle kontrakt. Jeg var 26 år. Det har helt sikkert forlænget karrieren. Desuden tror jeg, at mine forældre har givet mig en god genetisk cocktail. Min opvækst i den østtyske cykelskole har samtidig installeret disciplin og viljen til at tage smerterne.  

Seks sæsoner hos Gan. Syv hos Bjarne Riis. Hvorfor så få holdskift

Stabilitet er vigtig. Jeg prøver også at blive hos den samme kone.

Om fremtiden som cykelrytter

Jeg regner helt sikkert med at køre i næste sæson. Jeg ved ikke, om jeg kan køre Tour de France igen. Det er svært at acceptere, men jeg er bare ikke så fysisk stærk som for fem år siden.

Om at opdage at tiden på toppen var forbi

Første gang, jeg blev sat af feltet som en pose lort, var chokerende. Pludselig var jeg omgivet af ryttere, som jeg aldrig havde set før. Jeg havde altid været fremme foran i feltet. Pludselig sad jeg og spurgte: "Hvem er du, hvad hedder du, hvor gammel er du". Det var en helt ny verden for mig, som det tog tid at vænne sig til. Nu har jeg det okay med det.

Hvad holder ham motiveret

Jeg kan godt lide livsstilen. Sol. Dejlig mad. Publikum som hepper. Og så har jeg fået en helt ny cykel. Den er så smuk. Skinnende og helt uden ridser. Alt virker på den. Samtidig er jeg med min erfaring stadig respekteret på holdet og i feltet.

Tidsfordriv i løbet

Jeg dagdrømmer, og kigger på fugle. Måske er landskabet smukt. Så tænker jeg på at komme tilbage med familien en dag.

Om sine alvorlige styrt

De giver mig en glimrende undskyldning, når jeg glemmer et eller andet. Jeg kan bare sige: "jeg er styrtet på hovedet en gang for meget. Beklager".

Hvad skal der ske, når det er slut som aktiv

Det kan være fristende at skifte spor. Begynde på noget helt andet. Men jeg vil aldrig kunne blive den bedste. Hvis jeg bliver i cykelsporten, er jeg en ekspert i verdensklasse. Det vil være dumt at smide den viden væk. 

Nogle pensionerede ryttere har kastet sig over triatlon og cykelløb for supermotionister. Bliver det også dig?

Fuck that. Jeg vil fortjene at blive gennembanket, hvis jeg nogensinde fandt på det pis. Jeg har tænkt mig at parkere cyklen i garagen og langsomt se spindelvæv vokse på den. Jeg skal aldrig nogensinde lide igen, når det her er slut.

Jeg har giver 100 procent.  Jeg vil tage fem skridt frem i forhold til livskvalitet.  Ikke mere stress. Ikke flere styrt. Slut med 200 pulsslag i minuttet og 85 kilometer i timen på nedkørsler. Jeg skal slappe af. Fiske, læse bøger og lege med børnene. 

Facebook
Twitter