Henriette Engel Hansen (Kano og Kajak)

26-årige Henriette Engel Hansen begyndte først at ro kajak i 2002.

26-årige Henriette Engel Hansen begyndte først at ro kajak i 2002, men allerede året efter tog hun en tredjeplads i maraton K1 ved DM.

Og i 2005 blev hun dansk mester i både K1 og K2 på maratondistancen. Samme år var hun med ved EM, hvor det blev til en niendeplads i K1 og syvendeplads i K2 maraton. Det blev også til en fjerdeplads i maraton world cup’en i Portugal i K2.

I 2006 opnåede hun en niendeplads ved VM i 1000 meter K1, og hun vandt også DM på 5000 meteren (K1).

Henriette Engel Hansens største resultat hentede hun sidste år, da hun sammen med Anne Lolk vandt VM i maraton i K2-klassen i september 2007 i ungarske Györ.

Ud over VM-titlen i 2007 blev det også til en world cup-sejr i Skanderborg på maratondistancen (K1). I maj i år kvalificerede hun sig til OL med en førsteplads i B-finalen i 500 meter K1 ved EM i Italien.

 

Facebook
Twitter