Her er TV-planen for onsdag aften

Gulddysten i Superligaen bliver afgjort onsdag aften. Her kan du se, hvilke tv-stationer der sender kampene (eller vælg den enkle løsning: Lyt med på P3).

DR2 holder Fodboldonsdag: Peter Møller er vært og samler op på den afgørende runde i Superligaen. Henrik Liniger kommenterer SønderjyskE - AaB. Se med fra kl. 19:40-22:10. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

Onsdag aften bliver gulddysten afgjort: Tager FC Nordsjælland Superliga-titlen, eller løber FC København med guldet?

Status lige nu er, at FCN fører Superligaen med to point ned til FC København før onsdagens 33. og sidste spillerunde. FCN skal bare vinde sin hjemmekamp mod AC Horsens, så er Farum-klubben mester for første gang i klubbens historie.

FCK møder onsdag Silkeborg i Parken og skal altså også vinde for at holde liv i guldhåbet.

Du kan følge alle kampene live i Sport på 3eren eller se med på tv.

Se desuden alle højdepunkterne i Fodboldmagasinet på DR1 kl. 22.35.

Her er overblikket over onsdagens kampe og hvilke tv-stationer, der sender dem.

Alle kampe spilles klokken 20

FC Nordsjælland - Horsens, sendes på Canal 9 FC København - Silkeborg, sendes på 3+ SønderjyskE - AaB, sendes på DR 2 AGF – FC Midtjylland, sendes på TV2 Sport

TV2 Sport har også rettighederne til Lyngby–Brøndby og HB Køge–OB. De kampe kan streames gratis på tv-stationens hjemmeside.

ExternalContent

Facebook
Twitter