Hver sjette danske eliteatlet har symptomer på spiseforstyrrelser: ’De store advarselslamper blinker’

En ny rapport om spiseforstyrrelser i dansk eliteidræt vækker bekymring hos Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.

Mere end hver sjette af de danske eliteatleter udviser selv symptomer på spiseforstyrrelser. Det viser en ny rapport. (Foto: Christiaan Kotze og Søren Bidstrup © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

60 procent af danske eliteatleter mener, at presset fra elitesportsmiljøer kan være med til at udløse spiseforstyrrelser.

Og 17,5 procent – altså mere end hver sjette – af de danske eliteatleter udviser selv symptomer på spiseforstyrrelser. Fra milde symptomer som optagethed af sund mad og utilfredshed med kroppen til svære symptomer som opkastninger og forstyrret kropsopfattelse.

Det viser en ny rapport, som er den første nogensinde af sin slags, hvor forekomsten af spiseforstyrrelser i elitesport i Danmark er blevet undersøgt.

Hos Team Danmark mener administrerende direktør Lone Hansen, at tallene i rapporten er bekymrende høje, og at der er brug for at sætte yderligere ind, for at hjælpe de udsatte atleter.

- Alle i idrættens verden skal tage det meget alvorligt, når så mange atleter er i risikozonen, siger Lone Hansen i en pressemeddelelse.

- Sammen med trænere, forbund og atleter skal vi blive dygtigere til at fokusere på trivsel og tale om spiseforstyrrelser og håndtere de udfordringer, der relaterer sig til spiseforstyrrelser. Ingen skal håndtere sådan et problem alene.

Rapporten kommer i kølvandet på den såkaldte svømmesag fra sidste år, hvor DR Sporten afslørede nedladende offentlige vejninger og problemer med mistrivsel og spiseforstyrrelser i toppen af dansk svømning.

Og de nye tal for dansk eliteidræt generelt bekymrer direktør i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølhom.

- Vi ser med stor alvor på de tal, som forskerne viser os, og er meget opmærksomme på, at idrætten er en udsat sektor, hvor kropsidealer og vægt spiller en afgørende rolle.

Med dokumentaren 'Svømmestjerner under overfladen' fortalte DR Sporten sidste år historien om, hvordan flere af Danmarks største svømmestjerner har været ramt af angst, depression, spiseforstyrrelser og indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Se et sammendrag af historien her:

Den personlige pris kan være høj

En af rapportens forfattere er psykolog, lektor og forskningsleder fra Syddansk Universitet, Mia Beck Lichtenstein. Hun understreger, at spiseforstyrrelser kan have særligt slemme konsekvenser for eliteidrætsudøvere på grund af det pres deres kroppe i forvejen er udsat for i bestræbelserne på at toppræstere fysisk.

- Det er bekymrende. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis vi mister talenter, fordi de udvikler et så forstyrret forhold til mad og træning, at de må opgive karrieren. Men det kan ikke bare gå ud over deres sportslige resultater, men også deres helbred. Det kan koste dem dyrt i forhold til sygdom og skader med langvarige konsekvenser, siger Mia Beck Lichtenstein.

- Hvis man ikke får nok at spise og ikke får nok restitution, er dit immunsystem og din krop i risiko for at gå i stykker. Spiseforstyrrelser øger risikoen for overbelastningsskader. Det kan give nedsat menstruationsfunktion, øge risikoen for knoglebrud og knogleskørhed og give problemer med at få børn. Den personlige lidelse kan være kæmpestor.

4,6 procent af de adspurgte eliteatleter fortæller, at de er diagnosticeret med spiseforstyrrelse. Derudover viser 17,5 procent symptomer og er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, konkluderer rapporten.

Ifølge Mia Beck Lichtenstein kan der være to forklaringer bag tallene.

- Det kan både være, fordi elitesport tiltrækker folk, der er ved at blive syge med spiseforstyrrelse, og som søger ind i sportens verden, fordi de der kan få lov til at dyrke deres ekstreme fokus på mad, krop og vægt.

- Men det kan også være mennesker med en sårbarhed, som ender i nogle miljøer, hvor der er så meget pres på dem, at de bukker under og udvikler et forstyrret forhold til mad. Hvor eliteidrætten er den udløsende trigger. Det er ikke sikkert, at det var blevet udløst, hvis personen var gået en anden vej. Uanset hvilken vej det går, er det selvfølgelig bekymrende.

DIF-direktør, Morten Mølholm, siger, at det ikke ændrer noget for DIF, at den rapport, som han og Team Danmark sammen præsenterede tirsdag, nu er blevet rettet for en misvisende påstand. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

’De store advarselslamper blinker’

Der må gribes ind. Der er brug for handling. Det er holdningen i både Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, DIF, efter at rapporten i dag er blevet offentliggjort.

Sammen vil DIF og Team Danmark nu skærpe indsatsen mod at opfange og opspore spiseforstyrrelser i dansk eliteidræt.

- Det er der, at de store advarselslamper blinker, og det er noget, vi skal sætte ind overfor, siger Morten Mølholm i dag til JP.

I en pressemeddelelse uddyber han:

- Vi vil fremover fokusere endnu mere på at nedbringe antallet af eliteatleter, der udviser symptomer på spiseforstyrrelser. Vi har fx allerede indført trivselsansvarlige i vores 62 specialforbund.

- Desuden vil vi nedsætte en gruppe med både interne og eksterne eksperter, som skal komme med forslag til særlige indsatser på området, og så vil vi lave en oplysningskampagne. Alt sammen indføres med et mål om at skabe bedre trivsel idrætten.

Henrik Them, som er langdistanceløber og formand for aktivkomitéen, der er atleternes talerør under DIF og Team Danmark, glæder sig over, at der bliver sat fokus på spiseforstyrrelser. Men han frygter, at der er et mørketal, som ikke bliver belyst. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Frygter mørketal

Hos aktivkomitéen, der er atleternes talerør under DIF og Team Danmark, glæder man sig over, at der bliver sat fokus på problemstillinger, siger langdistanceløber og formand, Henrik Them.

- Jeg vil sige det sådan, at det er en problemstilling, der nærmest kun kan være for lidt fokus på. Det er noget, som der nok også vil være fokus på i de kommende år, så jo mere forebyggelse og viden, man kan få, des bedre.

Henrik ønsker dog også en bredere undersøgelse af sub-eliten i Danmark, så et frygtet mørketal ikke bliver for stort. Ud af 1058 atleter har 417 atleter svaret på spørgeskemaet.

- I nogle idrætsgrene er konkurrencen så hård, at det er nærmest umuligt at komme ind i Team Danmark, selv om det er områder, hvor spiseforstyrrelser er mest hyppige på grund af fokus på vægt

- Det, der stadig mangler, er en undersøgelse af sub-eliten. Altså dem, som ikke er i Team Danmark-regi. Man kan argumentere for, at atleter, der har en spiseforstyrrelse, ikke kan præstere ordentligt over tid, og dermed vil ryge ud af systemet. Så der er mange, som har et højt sportsligt mål, men som ikke er en del af undersøgelsen.

- Jeg frygter, at spiseforstyrrelser kan være en stor udfordring i sub-eliten, og jeg håber, det bliver næste led, som undersøges. Den bold skal DIF og de respektive forbund gribe, siger Henrik Them.

FacebookTwitter