Ildsjæl modtager Kulturministeriets Idrætspris

Kulturministeriets Idrætspris 2008 blev i dag uddelt og gik til børnekonsulent Martin Damgaard fra Ringsted IF.

61-årige Damgaard er en stor ildsjæl i den frivillige foreningsidræt og har 40 års undervisningserfaring i springgymnastik.

I en række idrætsforeninger har Martin Damgaard uge efter uge, år efter år således instrueret og inspireret et utal af børn.

Ud over den store anerkendelse modtog Martin Damgaard 200.000 kroner og et kunstværk.

 

Facebook
Twitter