Integration der virker: I Nørrebro Taekwondo-klub er der altid en ven

Med støtte fra DIF’s integrationsprojekt Get2sport er en positiv kædereaktion startet i Nørrebro Taekwondo-klub.

- Skal man have været til tre prøvetræninger, før man kan tilmelde sig? Spørger en indvandrer-mor, der står på den ene side af skranken i Nørrebro Taekwondo-klub.

- Nej, det behøver man ikke. Vi plejer bare at anbefale det, fordi de små unger kan have svært ved at beslutte sig efter første gang, forklarer Karla Christensen, der står på den anden side skranken.

- Men er der en bindingsperiode?

- Man betaler for et halvt år af gangen.

En lille pige på seks år bryder energisk ind i samtalen.

- Mor, mor, se, hvad jeg har fået, siger hun og trækker lidt i sin mors ærme, og viser en slikkepind frem.

-Ej, hvor fint, men det er jo ikke fredag, siger moren til sin datter med et glimt i stemmen.

Datteren har lige været til en af sine første træninger i Nørrebro Taekwondo-klub. At dømme ud fra samtalen med Karla Christensen, som moderen blev afbrudt i, lader det ikke til at blive den sidste.

Fra sin plads bag skranken er Karla Christensen en stor hjælp i Nørrebro Taekwondo-klub.

Men for mange indvandrere stopper idrætslivet netop dér. Inden det rigtigt er kommet i gang. Og det er specielt for pigerne i alderen 7 til 15 år, der enten selv er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, at problemet er stort. Kun 43 procent dyrker idræt, viser de nyeste tal fra Idrættens Analyseinstitut. Endnu færre gør det i en forening. Her er tallet nede på 24 procent, og det er langt færre end etnisk danskere.

For hvordan fungerer det lige med at betale kontingent? Og hvor mange træninger er der om ugen? Hvilken mad får børnene, hvis de skal ud til stævner?

Spørgsmål som de i Nørrebro Taekwondo-klub har Karla Christensen til at besvare. Hun er ansat i klubben netop til at afmystificere foreningslivet og nedbryde de især praktiske barrierer, der kan være for klubbens mange indvandre-medlemmer.

Karla Christensen er ansat i klubben med penge fra Danmarks Idrætsforbunds integrationsprojekt Get2Sport. Uden støtte var der ingen Karla i klubben. Uden Karla kørte klubben ikke nær så gnidningsfrit.

Overskud til sporten

Get2sport er et projekt, der yder støtte til 29 foreninger i socialt udsatte boligområder. Støtten består især af aflastende medarbejdere som Karla Christensen, der kan give foreningernes frivillige tid og overskud til at fokusere på det, som det egentlig handler om – nemlig sporten selv.

- Vi oplever, at der er mange projekter, der arbejder på at skubbe børn over i foreningslivet. Men vi arbejder især på at fastholde dem i foreningslivet, siger Lars Kruse, der er konsulent i DIF, og tilføjer:

- Og der kan de her i Nørrebro Taekwondo-klub noget særligt ved at have den her modtagelse – der er nogle ressource-personer, der tager imod børnene og forældrene. Og når vi ser på statistikkerne, viser det, at vi er bedre til at fastholde samt få flere medlemmer.

Projektet, der har eksisteret siden 2005, er langt hen af vejen lykkedes med sin mission. Fra 2010 til 2015 er der i Get2sport-regi kommet 69 procent flere nydanske medlemmer under 18 år. Kigger man udelukkende på de nydanske piger under 18 år, er der kommet 101 procent flere i tilsvarende periode.

Dagligdag

Gemt væk i en baggård 30 meter fra Heimdalsgade, op af en kold betonbagtrappe, ligger Nørrebro Taekwondo-klub på anden sal.

Det første, der møder én, er velkomstlokalet, hvor Karla Christensen står bag skranken. Derfra kan hun se ud på et stort lokale, hvor et par lædersofaer slænger sig, børn løber på kryds og tværs af hinanden og et par forældre forsøger med mere eller mindre succes at få styr på selvsamme gruppe børn.

Piger og drenge træner sammen i Nørrebro Taekwondo-klub.

I det tilstødende lokale er taekwondo-træningen i gang for de 10 til 14-årige. Musik vælter ud af et anlæg. Et stort dannebrogsflag hænger på endevæggen og overvåger begivenhedernes gang. Kl. er 17, det er onsdag, og omkring tyve børn, såvel af dansk som anden etnisk herkomst, og øver spark og parader på blå og røde måtter. En politiker ville sikkert kalde det integration, her kalder de det dagligdag.

- Vi er styret af, hvor vi ligger på Nørrebro. Det er de lokale børn, der kommer her, svarer Søren Herlev Jørgensen, der er formand og træner i Nørrebro Taekwondo-klub, på spørgsmålet om, hvorfor integrationen tilsyneladende fungerer så godt i klubben.

Altid en ven i klubben

Med støtten fra Get2sport og ansættelsen af Karla Christensen har klubbens trænere nu mere tid til faktisk at stå for træningen af klubbens medlemmer.

Trænerne koncentrerer sig om taekwondo nu. Før i tiden skulle trænerne bruge tid på afkrydsning, på hvordan man betaler kontingent og dialog med forældrene – alle mulige ikke-taekwondo-relaterede ting. Så det er ren taekwondo for trænernes vedkommende, siger Søren Herlev Jørgensen.

Det har betydet, at de i Nørrebro Taekwondo-klub nu har træning hver dag i løbet af ugen, og de unge kan selv bestemme, hvilke dage de har lyst til at komme.

- Der er ingen tvivl om, at der nu er en kvalitet i træningen, der gør, at ungerne kan lide det, og at de kommer tilbage.

- Det er meget fleksibelt, hvilke dage de vælge at komme. Og det, tror jeg, gør, at mange har det som en del af deres dagligdag at smutte herop nogle timer efter skole.

Én af de unge mennesker, der kommer flere gange om ugen i Nørrebro Taekwondo-klub, er 13-årige Abedalrahman Salameh.

- Det er ikke kun sjovt at komme her på grund af taekwondoen, det er også sjovt bare at være i klubben – det er ligesom en familie, siger han og uddyber:

- Når jeg kommer, er her altid en ven, jeg kan være sammen med. Folk kommer ofte et par timer, men jeg er her tit fire timer, fordi jeg kan være sammen med en ven og hygge og træne.

Selvom de ikke selv vil kalde det integration, lader den til at fungere i Nørrebro Taekwondo-klub. Medlemmerne, indvandrere som danskere, har fået mulighed for at træne i klubben flere gange om ugen, fordi trænerne faktisk har fået tid til at træne. Og det har de, fordi klubben har fået støtte af Get2sport-projektet til at ansætte Karla Christensen.

Fra sin plads bag skranken nedbryder hun hver dag de usynlige barrierer, der kan hindre indvandrere i at melde sig ind i en forening. Fra sin plads bag skranken har hun gjort, at der altid vil være en ven i klubben, når unge indvandrere som Abedalrahman træder ind af døren.

Facebook
Twitter