Oprøret mod det konservative præstestyre i Iran er de seneste dage rykket ind på skakbrættet.
Siden midten af oktober, hvor den 22-årige iraner Jina Mahsa Amini, døde i politiets varetægt, efter at være blevet anholdt, fordi hendes tørklæde sad forkert, har demonstrationer og oprør af både de højlydte og mere stiltiende slags, spredt sig verden over.
Nu er turen så kommet til den 25-årige iranske skakspiller Sara Khadem, der de seneste dage er mødt op til VM i hurtigskak i kazhakiske Almaty med håret frit hængende.
Ligesom andre kvindelige sportsudøvere, er det hende nemlig påbudt af det islamiske styre i Iran at stille op med den obligatoriske hovedbeklædning hijab.
Selv har Sara Khadem, hvis borgerlige navn er Sarasadat Khademalsharieh, indtil videre forholdt sig tavs omkring den manglende hovedpåklædning.
Claus Valling Pedersen, lektor ved Københavns Universitet og forsker i Iran, tolker det dog som en klar symbolpolitisk handling, når Sara Khadem dropper at bære hijab.
- Jeg er helt sikkert på, at det er et udtryk for solidaritet for demonstranterne. Det er endnu en tilkendegivelse om utilfredshed med regimet i Iran, siger Claus Valling Pedersen.
Han henviser til den seneste periode, hvor en række iranske sportsfolk har sendt deres støtte til demonstrationerne i hjemlandet.
Du kan blive klogere på situationen i Iran i videoen herunder.
Kan risikere store konsekvenser
Til VM i fodbold nægtede Irans landshold at synge med på nationalsangen, i november fejrede strandfodboldspilleren Saeed Piramoun et mål ved at klippe en fiktiv hestehale af sit hoved, ligesom klatreren Elnaz Rekabi i oktober deltog i en konkurrence i Korea uden hijab.
Alt sammen for at markere en utilfredshed med det iranske styre, som i 43 år - siden den iranske revolution i 1979 - har gjort det obligatorisk for kvinder at bære hijab i Iran.
Lige meget hvor landets kvindelige atleter rejser hen, skal de altså bære beklædningsgenstanden, hvorfor protester ala Sara Khadems ikke går ubemærket hen i hendes hjemland, fortæller lektor Claus Valling Pedersen.
- Hun kan bestemt risikere store konsekvenser, hvis hun vender tilbage til Iran. Man risikerer at få ødelagt sin sportskarriere, men muligvis også mere, siger han.
Ifølge lektoren tvang Irans regering eksempelvis klatreren Elnaz Rekabi til at sige, at hun havde glemt at iføre sig sin hijab og beklage fejlen. Senere skrev det britiske medie BBC, at hendes families hus var blevet jævnet med jorden.
- Det var med en undskyldning om, at de ikke havde en lovlig byggetilladelse, så konsekvenserne kan være store. Du kan blive smidt ud af sportsorganisationer, men også blive straffet ala Elnaz Rekabi, siger Claus Valling Pedersen.
Det iranske præstestyre slår hårdt ned på sådanne politiske handlinger, fordi man frygter, at diverse sportsfolk inspirerer demonstranterne til at fortsætte i deres funktion som forbillede for mange i Iran, fortælller lektoren.
- Skak er en national stolthed i Iran, fordi de er så dygtige til spillet, og mange følger med. At Sara Khadem spiller uden hijab giver en moralsk opbakning til demonstranterne, siger Claus Valling Pedersen.
- Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det flytter noget, fordi regimet slår så hårdt ned, som de gør.