VIDEO Herning-spiller efter alvorlige hjernerystelser: Frygter ikke det sker igen

Ishockeyspilleren Bjørn Uldall besluttede sig i maj for at indstille karrieren - nu har han ombestemt sig.

Hjernerystelser er et problem i ishockey.

En rundringning til klublægerne i Metal Ligaen foretaget af DR Sporten viser, at der i den forgangne sæson har været 23 tilfælde af hjernerystelser.

En af de spillere, der har været ramt af hjernerystelse er Hernings Bjørn Uldall. Hele tre gange har den 23-årige defensivspiller fået hjernerystelse på isen.

- Ishockey er jo en forholdsvis farlig sport.

- Hvis man tænker på risikoen for at få hjernerystelse, så skal man ikke spille. Så går det bare galt. Hvis man begynder at blive bange for det og trække sig, så tror jeg bare, at det går nemmere galt, lyder det fra Bjørn Uldall.

Hovedpinen er væk

Uldall besluttede sig i maj for at indstille karrieren, da lægerne havde sagt, at han ikke ville kunne tåle at få endnu en hjernerystelse.

- Jeg havde rigtig meget hovedpine. Det var hver dag og hele tiden.

Nu er hovedpinen gået væk, og med lægernes accept har Bjørn Uldall derfor valgt at genoptage karrieren..

- Jeg glæder mig til, at der kommer is på igen, så vi kan komme rigtig i gang, slutter Bjørn Uldall.

Se indslaget med Bjørn Uldall i playeren øverst.

Facebook
Twitter