VIDEO Så tæt var ishockeylandsholdet på kvartfinalen

Danmark kom hurtigt bagud mod de lettiske modstandere, og på trods af store chancer kom danskerne aldrig på måltavlen.

Pucken hoppede ikke Danmarks vej, da de danske hockeyherre tirsdag aften pressede hårdt på for at hente en afgørende sejr mod Letland i den sidste gruppekamp ved årets ishockey-VM.

De danske spillere fik både sendt pucken på overliggeren og stolpen af det lettiske mål, men lige lidt hjalp det på måltavlen.

NHL-forward Jannik Hansen var også skuffet. Men ikke mere, end at letterne fik stor ros for den kompakte defensiv, som danskerne ikke kunne få bugt med.

- De stod godt, og man skal også give dem kredit. De lod os komme på ydersiden, og så tog deres målmand det, der blev smidt ind. Det var svært at få noget smidt ind i boksen, og så er det svært at score mål, siger Jannik Hansen til ritzau.

Se højdepunkter fra kampen i toppen af artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve