Jan Ullrich truer med retssag

Jan Ullrich overvejer at sagsøge den spanske avis El Pais for bagvaskelse, efter at avisen har sat ham i forbindelse med bloddoping.

Jan Ullrich, her ved T-Mobiles ankomst til Strasbourg, overvejer at lægge sag an mod El Pais. (Foto: Gero Brelör © Scanpix)

Jan Ullrich overvejer at sagsøge den spanske avis El Pais for bagvaskelse, efter at avisen har sat ham i forbindelse med bloddoping.

Avisen skrev i en artikel mandag, at der i forbindelse med dopingskandalen i Spanien er fundet dokumenter og poser med blod, hvor på der stod navnet "Jan". Sagerne er fundet i et laboratorium, som ejes af den omstridte læge Eufemiano Fuentes.

- Jan har sagt til mig: Vi er nødt til at gøre noget. Og fordi, at Jans afvisning er så tydeligt, vi vil følge op. Vi vil gå i offensiven mod avisen, men jeg skal først tale med vores advokater om det. Det kan blive dyrt for den spanske avis, siger Ullrichs manager Wolfgang Strohband til Süddeutsche Zeitung.

Strohband afviser ikke, at Ullrich kan aflevere en DNA-test for at slå fast, om blodposerne tilhører den tyske cykelrytter.

Det vil ifølge Dr. Werner Franke, en tysk læge med speciale i antidopingarbejder, være en rigtig god idé.

- Med en enkelt hår fra Jan Ullrich, kan man lave en meget hurtig DNA-sammenligning. Det tager måske to dage, siger Dr. Franke og kan kun komme med én forklaring på, at Ullrich ikke skulle gøre det.

- Så må han have en dårlig samvittighed, lyder det.

Facebook
Twitter