Joachim B. Olsen - kuglestød

Joachim B. Olsen skal forsvare en flot bronzemedalje fra OL i Athen. For fire år siden stødte han kuglen ud på 21,07 meter og det var nok til en tredjeplads.

Joachim B. Olsen (Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark © Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark)

Joachim B. Olsen skal forsvare en flot bronzemedalje fra OL i Athen. For fire år siden stødte han kuglen ud på 21,07 meter og blev samtidig den første danske medaljevinder ved legene i 2004.

Medaljechancer er dog skrumpet væsentligt, for en skade i lysken har ødelagt OL-forberedelserne for det danske medaljehåb.

- Jeg føler mig lidt hårdt ramt. Jeg har haft utroligt få skader i min karriere, og så det er da utroligt, at jeg skal have to alene i den her sæson. Det er jeg rigtigt træt af, og jeg forstår det ikke helt. Jeg har ikke gjort noget andet, end jeg har gjort de seneste sæsoner under træning, sagde Joachim B. Olsen til DR Sporten den 17. juni,

Han var netop ved at være klar oven på den skade i skulderen, der generede i foråret, da den nye skade dukkede op under træningen.

- Man kan vælge at have det elendigt med det, eller om man kan vælge at gøre noget ved det. Jeg vælger det sidste. Alt sådan noget med at få det bedste ud af det, er ikke det, jeg snakker om. Det er noget romantisk pladder. Det handler om at få noget ud af det - få noget ud af hver eneste træning. Det er den måde, jeg håndterer det på, siger kuglestøderen.

Rent praktisk betyder skaden, at Joachim B. Olsen er tvunget til at holde pause fra konkurrence i to til fire uger.

- Jeg har kæmpet med den i de sidste 14 dage. Jeg havde håbet, at det ville gå hurtigt frem, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Der er selvfølgelig ikke ideelt i forhold til OL, men jeg tager hånd om det. Jeg får nu behandling hver dag på stadion og tre gange derhjemme. Og så træner jeg stenhårdt i vægtlokalet og laver også en masse visualiseringer omkring kuglestød, så jeg kan få det til at se bedst ud inde i hovedet, siger Joachim B. Olsen.

Det eneste, han kan glæde sig over, er, at begge skader i år er opstået under træning og ikke ved et dumt uheld.

- Det er jo lidt svært at komme udenom at træne kuglestød, når man er kuglestøder, konstaterer kuglestøderen.

 

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53349d55a11f9d1940dda4aa

Facebook
Twitter