Klumme: I kølvandet på Ragnhild Hveger

Selvfølgelig har århundredets største idrætskvinde haft en betydning, der rækker helt frem til de aktuelle danske svømmesucceser.

Jeanette Ottesen vandt guld ved verdensmesterskaberne på langbane tidligere i år, og i disse dage er hun med til at sikre Danmark en kæmpe medaljehøst ved kortbane-EM i svømning i Polen. (Foto: David Gray © Scanpix)

Det er svært at pege på

, hvem der er den største kvindelige svømmer i historien. For der er ingen, der skiller sig markant ud i forhold til andre. I USA peger mange på Tracy Caulkins, der vandt fem guldmedaljer ved VM i 1978. Men på grund af USAs boykot af De Olympiske Lege i Moskva fik hun aldrig vist sig fra sin allerbedste side ved OL.

Ved Legene i Los Angeles fire år senere vandt hun godt nok tre guldmedaljer, men der var hun ”over the top”, og desuden boykottede Sovjet og DDR Legene, så medaljerne var lidt lettere at få fat i.

Ragnhild Hveger, der døde i sidste uge, har også status som en alle tiders bedste svømmere, og hun var i en lignende situation som Tracy Caulkins. Som 15-årig vandt hun en enkelt sølvmedalje ved OL i Berlin, men i 1940 og 1944, hvor hun havde haft de bedste muligheder for at vinde en masse guldmedaljer, blev Legene på grund af 2. verdenskrig slet ikke afviklet.

                              *****

Man kan naturligvis kun gisne

om, hvor stor succes Ragnhild Hveger kunne have fået de to år. Men det er ikke urealistisk, at hun havde vundet fire guldmedaljer ved i hvert fald Legene i 1940. Et bevis på, at det havde været realistisk, er de 44 verdensrekorder, hun satte i slutningen af 1930erne og starten af 1940erne.

Desuden illustrerer det meget godt Ragnhild Hvegers niveau, at hun som 16-årig vandt tre guldmedaljer ved EM i 1938, og der var ingen tvivl om, at netop hun ville løbe med prisen, da Danmarks Idræts-Forbund i 1996 kårede århundredets største danske idræts kvinde. Hos mændene blev sejleren Paul Elvstrøm kåret til den bedste.

                              *****

Ragnhild Hveger var dengang

ikke den eneste danske svømmer i verdenseliten. Inge Sørensen alias ”lille henrivende Inge”, som Danmarks Radios Gunnar ”Nu” Hansen kaldte hende, vandt bronze ved OL i 1936 og guld ved EM to år senere. Og lige efter krigen var der Greta Andersen, som vandt guld og sølv ved OL 1948, og Karen Margrethe Harup, der vandt guld, sølv og bronze ved samme lejlighed.

Fra begyndelsen af 1950erne og 30 år frem, hvor den ”kolde krig” også blev udkæmpet i alverdens svømmebassiner, havde de danske svømmere svært ved at klare sig internationalt. Der var kun få, der fik succes. Som eksempelvis Susanne Nielsson, der vandt VM-bronze i 1978 og OL-bronze i 1980.

                              *****

Siden begyndelsen af 1990erne

har Danmark igen haft mange svømmesucceser. I det årti var det primært Mette Jacobsen, der endte på podiet, mens det i de senere år især har været Lotte Friis, som har opnået de store succeser.

Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen har også vundet flere medaljer ved de store mesterskaber. Sidstnævnte vandt således guld i 100 meter fri ved VM tidligere år, og ved denne uges kortbane-EM har de alle været med til at vinde i alt 11 danske medaljer. Og medaljehøsten bliver formentlig endnu større i løbet af i dag.

I olympisk sammenhæng er svømning den næst største sport efter atletik, og fordi den er så stor, er det en sport, som alle lande i verden satser mange ressourcer på.

Derfor er det helt unikt, at dansk svømning de senere år har kunnet markere sig så flot ved de store mesterskaber. Og der er intet, der tyder på, at succeserne stopper foreløbig.

                              *****

Blandt dem, der har vundet metal

ved kortbane-EM, er nemlig Mie Østergaard Nielsen, som har vundet hele fire medaljer.

Mie Østergaard Nielsen har status som dansk svømnings p.t. største talent, og hun er blot 15 år - akkurat som Ragnhild Hveger var det ved OL i 1936.

Man kan ikke direkte tale om nogen arv fra Ragnhild Hveger, dertil har hendes navn/person fyldt for lidt de seneste årtier. På grund af hendes relationer til det nazistiske Tyskland før og under 2. verdenskrig.

Blandt andet var hendes far og bror medlemmer af det danske nazistiske parti, hun havde selv et forhold til en tysk soldat, og hun kom - som idrætshistorikeren Hans Bonde har påpeget - på forskellig vis og rimelig bevidst til at legitimere den tyske besættelse af Danmark.

Hendes forbindelser til Tyskland var også de primære årsager til, at hun ikke fik lov til at repræsentere Danmark ved OL i 1948. Det gjorde hun først ved OL i 1952, hvor hun 31 år gammel blev nummer fem i favoritdisciplinen 400 meter fri.

                              *****

Kort tid efter trak

Ragnhild Hveger sig tilbage fra offentligheden, og siden ønskede hun ikke at stille op til interviews eller ved offentlige arrangementer. Gunnar ”Nu” Hansen fik dog lov til at interview hende i 1983, hvilket man kan se klip fra ved klikke på linket længere oppe til højre på denne side.

Men selv om Ragnhild Hveger forståeligt nok ikke har fyldt ret meget i offentligheden/mediebilledet, har hun alligevel haft stor betydning for dansk svømning. For mere end nogen anden beviste hun tidligt, at man også i Danmark kan blive en svømmer af højeste verdensklasse.

Med andre ord har hun sportsligt set bidraget til at skabe en tradition for, at Danmark trods sin status som et lille land godt kan konkurrere med de største lande i verden. 

 

 

Facebook
Twitter