Klumme: Mysteriet om den forsvundne 9'er

DR Sportens Andreas Kraul går på jagt efter en ægte angriber ved EM-slutrunden i fodbold. Er den klassiske 9'er virkelig en uddøende race?

Der bliver trænet igennem i den italienske EM-lejr ... eller ... Mario Balotelli tager den med ro, mens kollegerne arbejder. (Foto: Maurizio Brambatti © Scanpix)

Efter kvartfinalerne her ved EM satte jeg mig som sædvanligt ned og udvalgte slutrundens foreløbige allstar-hold: De bedste og mest betydende spillere indtil videre.

De fleste af pladserne gav helt åbenlyst sig selv, mens der ved mange af dem virkelig var hård konkurrence. Ronaldo over for Iniesta for eksempel. Özil over for Xavi. Buffon i tæt kamp med Casillas og Neuer.

På en position havde jeg imidlertid problemer. For hvem skulle jeg vælge som holdets dybe angriber?

Det handler om positionen, som de fleste moderne træner kalder for "9'eren", hvilket vil sige spilleren, der - lige som Bendtner for Danmark - er forreste mand og typisk ham, der skal sparke eller heade de andres forarbejde i nettet.

Den her slutrunde har nemlig ikke budt på ret mange stærke præstationer på netop den position, og hvis man for eksempel ser på de fire semifinalister, byder de ikke ind med ret meget.

Spanien

har i hovedparten af slutrunden slet ikke spillet med en ægte 9'er, men har adopteret stilen fra FC Barcelona (og FC Nordsjælland) og ladet Cesc Fabregas spille som en 'falsk 9'er'. Fra start mod Irland og i nogle slutfaser er Fernando Torres som ægte, skolet angriber kommet på banen, men hver gang spanierne har været i kamp, har jeg siddet og savnet den skadede David Villa. Ingen oplagte bud på turneringens bedste angriber fra Éspaña.

Portugiserne byder heller ikke ind med noget. Cristiano Ronaldo og Nani holder verdensklasse på de to kanter, mens Helder Postiga mest af alt har fået skældud af netop de to holdkammerater for sine løb som den centrale angriber. Nu er han skadet, og man forventer ikke umiddelbart voldsomme forbedringer fra reserven Hugo Almeida. Også negativ herfra.

Italien?

Ja, her har vi problembarnet Mario Balotelli, der faktisk har spillet flere udmærkede og overraskende disciplinerede kampe samt scoret et fremragende mål i åbent spil - og var sikker i straffesparkskonkurrencen mod England. Netop kvartfinalen søndag aften viste imidlertid, at Balotelli ikke er 'færdig' som international angriber endnu. Han skulle på flere store chancer have afgjort kampen i ordinær tid, og han er ikke god nok til EM-holdet.

Endelig er der tyskerne, der jo faktisk har en af turneringens foreløbige topscorere, Mario Gomez, på angriberpositionen - i hvert fald potentielt. Problemet med den lange mand fra Bayern München er imidlertid, at han reelt kun har spillet en god kamp (mod Holland), og at han blev sat af til kvartfinalen, hvor Miroslav Klose kom ind og gjorde det så godt, at han ifølge tyske pressekilder også starter inde mod Italien i semifinalen. Altså heller ingen tysker i spil.

De fire tabende kvartfinalister ville kunne byde ind med Milan Baros, Theofanis Gekas, Karim Benzema eller Wayne Rooney, og alle har mere eller mindre floppet, så med andre ord, har ingen af de otte bedste mandskaber endnu præsteret en regulær angriber i kontinuerlig topklasse ved EM.

Er det så en tendens

i international fodbold?  Er den klassiske 9'er virkelig en uddøende race. Det tror jeg nu heldigvis ikke, men der er altså nogle gennemgående signaler i, at flere og flere hold prioriterer en bredere midtbane, hvilket giver færre minutter til klassiske angribertyper - der dermed vil blive færre og færre i antal. Se på Spanien, der gennem hele turneringen har haft Llorente, Negredo og til dels Torres siddende uden for.

Omvendt har vinderen altid ret, og hvis Spanien tager den tredje store titel i træk uden denne gang at spille med en reel angriber, så har den klassiske 9'er jo reelt vist sig overflødig.

Jeg endte nu alligevel med at tage en af slagsen med på mit foreløbige EM-hold, og da jeg kiggede rundt på samtlige 16 mandskaber, var jeg ikke i tvivl. Zlatan Ibrahimovic gjorde et ellers svagt svensk landshold middelmådigt, mens han samtidig stort set var banens bedste i samtlige svenskernes tre kampe og en magtfaktor både i luften og langs jorden.

Den ægte 9'er findes - heldigvis - stadig. Et sted derude.

Facebook
Twitter