Af Olav Skaaning Andersen, chef for DR Sporten

Det er mere end ti år siden franskmanden, forretningsmanden, ex-ministeren og klubpræsidenten i Marseille, Bernard Tapie blev dømt for at stå bag bestikkelsen af en modstander, så Olympique Marseille kunne hjemføre det franske mesterskab. En slem skandale, der dog dengang af fodboldens organisationer, UEFA og FIFA, blev karakteriseret som et enkeltstående tilfælde, udført af en amoralsk excentriker i det sydlige Frankrig.

Den holdning er svær at forsvare i dag. Scenen er Berlin, oktober  2005. Tyskerne forbereder sig til sommerens store fodboldfest, VM-slutrunden i 2006, med en konference om fodbold som kulturelt fænomen. Et positivt og ufarligt møde, men pludselig brydes den gode stemning.

En prisbelønnet svensk reporter fortæller, at han inden en kamp mellem to topklubber overhørte en samtale, hvoraf det fremgik at et pokalopgør var fikset. Journalisten havde undladt at offentliggøre sine iagttagelser, fordi han ikke kunne finde håndfaste beviser, men fortællingen falder alligevel ikke i god jord hos VM-arrangørerne otte måneder før åbningskampen. De er godt klar over, at netop match-fixing i dag er blevet et af fodboldens største problemer.

Lignende historier i gråzonen florerer over hele verden. Mistanker, fornemmelser og formodninger om, at pengestærke kræfter i alt for mange tilfælde bestemmer udfaldet af en sportskamp.

En kamp, som tusinder af tilskuere på stadion og millioner af fans og tv-seere tror, er en straight-forward og ærligt opgør om point og prestige.

Skræmmende resultaterÈn mand har forsøgt at skære gennem rygterne. I flere år har den canadiske journalist Declan Hill undersøgt tusindvis af mere eller mindre veldokumenterede historier om fixede sportskampe, og hans resultater er skræmmende.

Utallige dokumenterede eksempler på aftalt spil, korruption og bestikkelse kan canadieren fremlægge på sportkonferencen Play the Game i København i næste uge. Og Hill kan samtidig punktere mange af forsøgene fra den etablerede sportsverden på at negligere og underspille problemets omfang.

Drager man igen til Berlin, til landsretten - ikke langt fra konferencen om fodbold og kultur - er der i de forløbne uger blevet leveret det ene bevis efter det andet på, at korruptionen er nået ind til kernen af europæisk fodbold.

En kroatisk spillemafia er anklaget for at have påvirket resultatet af 42 kampe, bla. ved at have bestukket den tyske dommer Robert Hoyzer.

Net-bookmaking

Sportshistorien har budt på flere eksempler på aftalt spil, men den eksplosive stigning skyldes udviklingen indenfor net-bookmaking.

Den helt uproblematiske mulighed for hurtigt at satse på alverdens kampe fra bærbare computere, internetcafeer eller mobiltelefoner, har pumpet milliarder af kroner ind i spil-industrien.

De mange penge har tiltrukket både den moderne, organiserede kriminalitet og lykkeridere på jagt efter den store gevinst.

I Finland købte en kinsesisk rigmand topklubben Alllianssi. Træneren blev fyret, næsten samtlige spillere udskiftet og holdet tabte 0-8 i den næste kamp. I Asien blev der angiveligt spillet helt usædvanlig - op imod 100 millioner kroner - på lige netop den kamp.

Lignende historier kan fortælles fra Brasilien, Portugal, Polen og Tyrkiet, og både ishockey og cricket har haft grimme bestikkelsesskandaler inde på livet.

Sportsbranchen større end bilindustrien

Sportsindustrien er et område i kolossal vækst. Fornylig fortalte Ugebrevet Mandag Morgen, at sportsbranchen i USA er dobbelt så stor som bilindustrien og syv gange større end filmbranchen. Match-fixing og aftalt spil er blot et af de problemer, sporten står overfor.

Det er en kendt sag, at fodboldverdenen i mange år har været et velegnet sted at hvidvaske penge, ligesom sportens mange agenter  har medvirket til at føre enorme summer ud af fodbolden og ind på tvivlsomme konti på de britiske kanal-øer.

Det er veldokumenteret, at agenter risikerer at skulle bestikke både manager og bestyrelsemedlemmer for at få købt eller solgt en spiller.

Eksemplet Hauge

Den norske agent Rune Hauge er ekspert i at få skandinaviske spillere til engelsk fodbold, og det skete bl.a ved hjælp af bestikkelse.  Nordmanden fik en straf fra FIFA, men er nu i den grad tilbage i faget. I løbet af sommeren 2005 var Hauge mellemmand, da rettighederne til norsk tv-fodbold blev solgt for den betragtelige sum af én milliard kroner for fire år. 100 millioner - eller 10% - gik i provision til Hauge, der nu undersøges af det norske bagmandspoliti, fordi mistanken om urent trav er sejlivet og konstant popper op i de norske medier.

Udsigten til meget lukrative indtægter får agenter til at slå sig sammen i transnationale firmaer, der dækker store dele af det europæiske fodboldmarked.

Flere af de største firmaer er stærke og har formået at placere sig så centralt i branchen, at de repræsenterer både spiller og klub, når der forhandles om en kontrakt.

Uetisk og ulovligt

At sidde på begge sider af bordet i en forhandling med millioner af kroner, er både uetisk og ulovligt i alle mulige andre brancher.

I fodboldens verden får det ofte lov til at passere, fordi viljen hos de styrende organisationer, UEFA og FIFA, til at overskue og håndhæve det store marked, ikke er tilstede. Det overlader markedet til mere eller mindre dubiøse agenter og agentfirmaer, der ikke skyr nogen midler i jagten på millioner af euro.

En holdningsløs laden stå til, er et generelt problem i sportsverdenen. De store sportsorgisationer har en påfaldende tendes til først meget sent at reagere på åbenlyse problemer. Der skule gå årtier inden Den Internationale Olympiske komité gjorde noget ved den korruption, der fandt sted i IOC.

Den Internationale Cykelunion (IOC) lukkede i mange år øjnene for det dopingmisbrug, der fandt sted i cykelsporten. Lige nu prøver samme cykelunion at ignore den betydelige dopingdokumentation, der er kommet frem om Lance Armstrongs meritter i det franske.

Mens Tour de France-direktør Jean Marie Leblanc modigt lægger afstand til amerikaneren, synes UCI at ville gøre alt for at bibeholde den absurde myte om Armstrong som ren rytter.

Svag indsats fra FIFA og UEFA

Hverken FIFA eller UEFA har vist evner til at regulere fodboldagenternes åbenlyse ulovligheder, og de riskierer at komme i samme situation, når det gælder aftalt spil, match-fixing og korruption.

Da Bernard Tapie blev taget i bestikkelse i begyndelsen af 90´erne, reagerede UEFA ved at sætte to mand til at overvåge samtlige europæiske ligaer. De skulle påse, at alt gik rigtigt til.

I dag indrømmer UEFAs generalsekretær, Lars Christer Olsson, at den indsats var alt for svag. Det prøver de to fodboldorganisationer nu at kompensere for, ved - sammen med bookmakerfirmaer - at lave specialgrupper, der skal overvåge det store marked for sport og spil. Det er på tide, hvis situationen ikke skal løbe løbsk.

DR2 sender tirsdag d. 8. november kl. 20.30 temaaftenen Sport og Snyd.Klik her og læs mere.