Kommentar: Europas mest gyldne generation

Belgiens landshold minder om det danske anno 1983, mener DR Sportens Marco de los Reyes.

Belgien vandt fredag 2-1 hjemme over Serbien og kom et skridt nærmere VM i Brasilien. Her er startopstillingen: Thibaut Courtois, Marouane Fellaini, Axel Witsel, Daniel van Buyten, Vincent Kompany, Kevin Mirallas, Toby Alderweireld, Kevin De Bruyne, Nacer Chadli og Jan Vertonghen. (Foto: John Thys © Scanpix)

Belgien har ikke været med ved en slutrunde siden VM 2002. Dengang var det belgiske landshold ikke noget særligt, og det endte trods en god indsats med et exit efter 1/8-finalerne, hvor de senere verdensmestre fra Brasilien vandt 2-0.

Faktisk skal man mere end 25 år tilbage for at finde et belgisk landshold, der kunne blande sig med de bedste i verden. Dengang var der tale om en såkaldt gylden generation, der blev nummer to ved EM i 1980 og nummer fire ved VM i 1986.

Spillere som den farverige keeper Jean-Marie Pfaff, højre backen Eric Gerets med kaptajn Haddock-fuldskægget, den begavede forward Jan Ceulemans og playmakeren Enzo Scifo med de italienske rødder var dengang store og velkendte navne over hele Europa.

Eden Hazard skiftede fra Lille till Chelsea i 2012. Her scorer han på straffespark mod Slovakiet. (Foto: Dirk Waem © Scanpix)

I dag kan "de røde djævle", som de belgiske landsholdsspillere kaldes, være på vej mod en lignende status. Den nuværende generation har endda et potentiale, der overgår holdet fra begyndelsen og midten af 1980erne.

Jeg vil tilmed gå langt som til at kalde Belgiens nuværende landsholdsgeneration for Europas mest gyldne. I forhold til landets størrelse - der bor lidt mere end 11 millioner - findes der nemlig ikke ét andet land på kontinentet, der p.t. har så mange gode unge spillere.

I efteråret 2012 værdisatte det hollandske fodboldmagasin Voetball International de dyreste landshold i verden, og her kom det belgiske også på tredjepladsen kun overgået af det brasilianske og det spanske.

Men hvor både det brasilianske og det spanske landshold er værdifuldt, fordi der både er mange etablerede stjerner og mange fremadstormende unge spillere, er det belgiske først og fremmest værdisat højt på grund af de mange fremadstormende spillere.

Eden Hazard skiftede fra Lille till Chelsea i 2012. Her scorer han på straffespark mod Slovakiet. (Foto: FRANCK FIFE © Scanpix)

Lad mig lige remse flokken af de mest vigtige belgiske landsholdsspillere op. Og bemærk tallet, der fortæller spillerens alder.

Målmænd

Thibaut Courtois, 21/Atletico Madrid, og Simon Mignolet, 24/Sunderland.

Forsvarsspillere

Daniel Van Buyten, 35/Bayern München, Vincent Kompany, 27/Manchester City, Jan Verthongen, 26/Tottenham, Thomas Vermaelen, 27/Arsenal, og Toby Alderweireld, 25/Ajax.

Midtbanespillere

Mousa Dembélé, 25/Tottenham, Marouane Fellaini, 25/Everton, Axel Witsel, 24/Zenit Sankt Petersborg, Steven Defour, 25/FC Porto, og Eden Hazard, 24/Chelsea.

Angribere

Romelu Lukaku, 20/West Bromwich, Kevin De Bruyne, 21/Werder Bremen, Christian Benteke, 22/Aston Villa, Dries Martens, 26/PSV Eindhoven og Kevin Mirallas, 25/Everton.

Siden maj 2012 har den tidligere landsspiller Marc Wilmots været landstræner.

Eden Hazard skiftede fra Lille till Chelsea i 2012. Her scorer han på straffespark mod Slovakiet. (Foto: Phil Noble © Scanpix)

Det belgiske landshold minder i mine øjne rigtig meget om det danske landshold, som det så ud i 1983. Dengang var der ligeledes tale om et hold med et stort potentiale. Men også et hold, der ikke havde deltaget ved de foregående slutrunder, og som derfor manglede både slutrunde-erfaring og erfaring i blot at nå en slutrunde.

Danmark havde i 1983 spillere som Michael Laudrup og Preben Elkjær, der kun var på vej til at blive verdensstjerner. Lige som Morten Olsen først var ved at etablere sig som en af verdens bedste liberoer.

Det største navn på det danske landshold det år var faktisk Allan Simonsen. Men efter flere år i FC Barcelona spillede han i 1983 først for Charlton i den engelske 2. division og dernæst i Vejle Boldklub. Så han var ikke længere nogen stor verdensstjerne.

De fleste danske spillere voksede et niveau de efterfølgende år. Og Danmark blev nummer tre ved EM i 1984 og nåede 1/8-finalerne ved VM i 1986 med et hold, der sagtens kunne have nået semifinalerne. Ved EM i 1988 røg danskerne så hurtigt ud, fordi flere af profilerne var blevet lidt for gamle.

Eden Hazard skiftede fra Lille till Chelsea i 2012. Her scorer han på straffespark mod Slovakiet. (Foto: Scanpix © Scanpix)

De belgiske landsholdsprofiler anno 2013 er generelt yngre, end danskerne var i 1983. Og det skal understreges, at det endnu ikke engang er sikkert, at belgierne kommer med til næste års VM-slutrunden i Brasilien.

Belgien fører godt nok sin gruppe - før dagens runde - med 16 point for seks kampe. Men kun på grund af en bedre målscore end Kroatien.

I aften får Belgien besøg af Serbien, som med syv point er langt efter på tredjepladsen, mens kroaterne tager imod Skotland. Lige som i Danmarks gruppe går vinderen direkte videre, mens toeren skal ud i et playoff-opgør.

Men jeg vil godt nok ærgre mig, hvis Belgien ikke kommer til VM. Netop fordi holdets potentiale aktuelt er så meget større end Kroatiens. Fortsætter de belgiske spillere deres udvikling, har de nemlig allerede ved VM næste år en god chance for at komme langt.

Eden Hazard skiftede fra Lille till Chelsea i 2012. Her scorer han på straffespark mod Slovakiet. (© Scanpix)

Men det er om tre år ved EM i Frankrig, at den nuværende generation har de bedste chancer for at toppe. Jeg vil endda mene, at "de røde djævle" kan blive europamestre i 2016 - vurderet på holdets nuværende potentiale.

Selv om der er tale om en ganske særlig generation af uhyre talentfulde spillere, behøver man i Belgien dog ikke at frygte, hvad der sker, når Eden Hazard og Co. ikke længere er på toppen.

Meget tyder nemlig på, at der er nye talenter på vej. Flere unge teenagers har allerede rørt på sig, og især den 16-årige Charly Musonda, der spiller i Chelsea, er der store forventninger til.

Hans far er den tidligere Anderlecht-stjerne Charles Musonda, som spillede for Zambia. Og netop spillere med afrikanske rødder fylder i dag rigtig meget på landsholdet, hvilket er hovedårsagen til, at det belgiske landshold har så stort et potentiale.

Eden Hazard skiftede fra Lille till Chelsea i 2012. Her scorer han på straffespark mod Slovakiet. (Foto: Filip Singer © Scanpix)

Man kan sammenligne Belgiens situation med Tysklands for nogle år siden.

Efter mange år uden ret mange spillere med udenlandske rødder fik Tyskland eksempelvis stor succes ved VM i 2010 med sit "multikulti", som det tyske landshold blev kaldt. Fordi den tyske trup nu var fyldt med spillere med rødder i lande som Tyrkiet, Tunesien og Polen.

Nu er Belgiens "multikulti" på vej mod sit gennembrud.

Christian Benteke, Vincent Kompany og Romelu Lukaku har således congolesiske rødder. Axel Witsels far er fra Martinique. Marouane Fellainis forældre er fra Marokko. Og Mousa Dembélés far er fra Mali.

Blot for at nævne nogle af spillere, der har udenlandske rødder, og som vi kommer til at se og høre meget mere til de kommende år.

Har du et bud på, hvordan det belgiske landshold vil klare sig de kommende år eller blot en kommentar? Så skriv herunder!

Facebook
Twitter