Danmark skuffer endnu engang: VM-billetten i futsal er langt væk

De danske herrer i futsal har haft to dårlige dage i VM-kvalifikationen, og muligheden for en billet til slutrunden er derfor langt væk.

Det danske futsallandshold har langt til VM-slutrunden.

Hvis der var en lille drøm om at se det danske landshold til VM i futsal, så er den nu tæt på at være bristet. Dansnerke kunne nemlig for anden dag i træk ikke leve op til deres favoritværdighed og tabte 5-2 til Tyskland.

På papiret var Danmark favorit mod Israel i går og Tyskland i dag, men det blev kun til et enkelt point mod israelerne med 1-1 og altså et nederlag til tyskerne.

Dermed bliver det nu utrolig svært at slutte blandt de øverste to for at komme videre til den næste del af kvalifikationen. Det kræver en sejr over gruppens stærkeste land Georgien i den sidste kamp, mens der skal komme hjælp fra andre lande samtidig.

Georgien møder Israel senere i dag. Hvis de danske drømme fortsat skal leve, kræver det en georgisk sejr.

Danmark møder Georgien i den sidste VM-kvalifikationskamp den 2. februar.

Facebook
Twitter