Los Angeles Lakers vandt NBA

LA Lakers vandt for 15. gang i klubbens historie den nordamerikanske basketballliga, NBA. Det skete med en sejr på 99-86 over Orlando Magic i den femte kamp i finaleserien.

Kobe Bryant og de øvrige Lakers-spillere fejrer finalesejren i NBA. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

LA Lakers vandt for 15. gang i klubbens historie den nordamerikanske basketballliga, NBA. Det skete med en sejr på 99-86 over Orlando Magic i den femte kamp i finaleserien.

Kobe Bryant gik igen forrest for Lakers ved at score 30 point i udekampen, der sikrede Lakers en samlet sejr på 4-1 i kampe. Det var første gang i syv år at trofæet gik til Lakers. Holdet tabte sidste års finaleserie til Boston.

Samtidig var det fjerde gang, at Kobe Bryant var med til at vinde NBA og han blev også kåret til finaleseriens bedste spiller.

For Lakers-træner Phil Jackson satte rekord ved at vinde sin 10. titel. Seks af dem er vundet i 90'erne med Chicago og legendariske Michael Jordan, mens det er blevet til fire titler med Lakers.

Facebook
Twitter