Mexicaners drikkedunk strejkede under glohedt Formel 1-løb: 'Jeg var helt væk'

Drikkemekanismen i Sergio Pérez' Formel 1-racer virkede ikke i weekendens grandprix. Det kan både påvirke synet og reaktionsevnen, siger Jan Magnussen.

Han var tørstig, Sergio Pérez, da han indtog podiets tredjeplads efter weekendens Formel 1-løb. Red Bull-kørerens drikkeapparat virkede ikke, og derfor oplevede han overophedning og dehydrering undervejs. (Foto: James Moy © James Moy Photography/PA Images)

I Formel 1 ruller kørerne med en meget avanceret udgave af ølhjelmen. I ved nok, verdenshistoriens måske mest bøvede hovedbeklædning.

Mens de drejer på rattet, drøner afsted, kan en knap nemlig pumpe væske via en slange op til hjelmen og direkte ind i munden. Ganske smart når nu hastigheder på over 300 kilometer i timen harmonerer dårligt med den klassiske drikkedunk.

I weekenden havde Red Bull-køreren Sergio Pérez imidlertid en ubehagelig oplevelse, da drikkemekanismen strejkede under hele det glohede grandprix i Texas, USA.

- Det var ekstremt hårdt. Allerede fra 20. omgang var jeg helt væk, sagde Pérez efterfølgende.

- Jeg havde ingen kræfter. Jeg mistede styrken i hænderne og fødderne. Og synet led også under det. Det var ren overlevelse at prøve at følge med, sagde Red Bull-køreren, der alligevel kørte en imponerende tredjeplads hjem.

Det kunne dog let være gået galt.

- Hvis jeg fik det skidt, ville jeg ikke kunne bevare kontrollen over bilen. Det var mit livs længste løb. Ingen tvivl om det, sagde Pérez.

Herunder kan du høre, hvordan Sergio Pérez oplevede dehydreringen under Formel 1-løbet i USA:

I motorsportens kongedisciplin er det hundrede- og tusindedele, det kommer ned på, siger den danske racerkører Jan Magnussen, som selv har en fortid i Formel 1.

Derfor planlægger de enkelte kørere også, om de skal drikke undervejs eller ej. Hvis ikke, lader de den ekstra, unødige vægt blive i garagen.

Men Pérez havde fyldt "minibaren" og koordineret sit væskeindtag derefter, og så kan sådan en teknisk fejl være 'meget kritisk'.

- Jeg har både prøvet at dehydrere og blive overophedet. Det gik ud over synet og min reaktionsevne, og så træffer man dårligere beslutninger. Det kan sammenlignes med at have feber, og der skal ikke meget til, før man bliver dårlig, utilpas og sløv. Det er et stort problem, siger Jan Magnussen.

- Det begynder at flimre ude i kanten af synsfeltet. Det er godt tegn på, at nu skal du altså have noget at drikke, griner danskeren.

Det var en afkræftet Sergio Pérez, der kravlede ud af sin Formel 1-racer efter løbet i USA. På det nederste billede ses den slange, som fører væske op til hjelmen og denne dag var skyld i, at mexicaneren ikke havde andet end mundvand til at læske ganen. (Foto: Pool AFP/Ritzau Scanpix)

Det er ikke ufarligt, når de kognitive evner påvirkes, og ifølge Jan Magnusen ses det desværre ofte, at drikkeapparatet strejker.

- Det er vildt, at i en sport, hvor alt er så gennemtestet, har man stadigvæk ikke har fundet et drikkesystem, der virker. Kevin (Jan Magnussens søn og tidligere Formel 1-kører, red.) har også oplevet det et par gange, siger den danske racerkører.

Når hjernen bliver for varm, står den af

Under varme forhold skal man helst time sit væsketab med indtaget, så man som tommelfingerregel ikke opnår vægttab større end to procent af kropsvægten, forklarer Peter Møller Christensen.

Han er sportsfysiolog hos Team Danmark og var med til at forberede mange af de danske udendørs atleter på varmen og fugten til sommerens OL i Tokyo.

Kommer man på den anden side af to procent, vil man typisk se, at kroppens temperaturregulering bliver dårligere og præstationsevnen forringes.

- Atleter kan som regel mærke, hvor deres grænse går. Det er slående at se eksempelvis et maraton eller enkeltstart i cykling, hvor atleterne kollapser lige nøjagtig, når de krydser stregen. De kan time deres indsats så præcist, at de ikke oplever motor failure (at kroppen sætter ud, red.) på ruten, siger sportsfysiologen.

Der er dog også mange eksempler på det modsatte. Det sås eksempelvis til OL, hvor maratonløberen Zane Robertsen blackoutede de sidste ti kilometer og - med egne ord - 'vågnede op i lægeteltet i et isbad med et termometer i rumpetten'.

Når hjernen bliver for varm, står den populært sagt af. Evnen til at præstere nedsættes på grund af dårlig motorik og nedsat evne til at udvikle kraft.

Udfordringen i Formel 1, specielt i varme omgivelser som i weekenden, er, at dragt og udstyr isolerer samtidig med, at cockpittet er varmt. Kørerne bruger også kræfter, og det udvikler yderligere varme.

Det kan sammenlignes med et husholdningsbudget, siger Peter Møller Christensen. Bruger du for meget, får du problemer med din bankmand.

- Tilføjer du samtidig udtalt dehydrering ind over en fysisk udfoldelse i varme omgivelser over længere tid, forstærkes varmeresponsen. Og så har du double trouble (en svær og ubehagelig oplevelse, red.).

Det føles mere anstregende, og kroppen når hurtigere temperaturer, hvor de røde lamper lyser, for at blive i motorsportsterminologien.

Det gik heldigvis godt denne gang, men mon ikke Sergio Pérez babber en ekstra gang på sugerøret inden Formel 1-løbet på mexicanerens hjemmebane i næste uge.

Bare lige for en sikkerheds skyld.

FacebookTwitter