Mikkel drømte om Formel 1, men endte som kørelærer for uduelig hviderusser: Nu har danskeren scoret kontrakt med Magnussens nye team

Mikkel Jensen har flere gange måttet bide i det sure æble i sin jagt på succes. I dag udlever den talentfulde dansker drømmen som professionel racerkører.

(© CLEMENT MARIN)

- I branchen har vi et ordsprog, der siger: ‘Livet som racerkører består af 90 procent nedtur og 10 procent succes.’ Der vil altid kun være én vinder, mens nummer to blot er den første taber ‒ ud af måske 30 til 40 kørere i alt. Og ender ens teamkammerat øverst på sejrsskamlen, så er det nærmest mere forfærdeligt, end hvis det er en kører fra et konkurrerende team.

Racerkører Mikkel Jensen udlægger det temmelig pessimistiske mundheld uden hverken omsvøb eller snerten af betænkningstid.

Det er i sandhed et særpræget had-kærligheds-forhold, Mikkel Jensen nærer til motorsporten. Men den 26-årige fartdjævel hører indiskutabelt til bag et rat en i toptunet sportsvogn. Sådan er det bare.

Og i knap et årti har den fartgale knægt fra Hasselager levet efter ét bestemt mantra:

- Du er aldrig bedre end dit sidste resultat ‒ så der skal død og pine leveres hver eneste gang.

Han er et temmelig ubeskrevet blad herhjemme. I hvert fald i forhold til vores nu tidligere danske Formel 1-kører Kevin Magnussen, men tag ikke fejl: Mikkel Jensens fartafhængighed er lige så udtalt som Magnussens.

Og selvom det indtil videre har været sparsomt med spalteplads til knægten fra Hasselager, så er hans bedrifter i en LMP2-racer den seneste tid bestemt ikke gået ubemærket hen i motorsportskredse.

Mikkel Jensen har drømt om at nå til tops lige, siden han var en lille purk. Og hans rejse fra de små danske gokartbaner til de største og mest legendariske racerbaner rundt om i verden har da også været ekstraordinær.

I dag har det resulteret i en tilværelse som professionel racerkører. Og den franske bilgigant Peugeot Sport har netop headhuntet ham til deres storstilede comeback i sportsvogns-regi. Akkurat ligesom landsmanden Magnussen.

(Foto: REGIS LEFEBURE © ©2020 Regis Lefebure+1 301 252 4490)

Ingen kære mor

Vind eller forsvind. Sådan har det været, lige siden Mikkel Jensen som en ung vovehals med store drømme tog springet fra såkaldt karting (gokartsport, red.) til Formel Masters. Og sidenhen fra LMP3 til LMP2 i den europæiske Le Mans-serie ‒ og altså nu inden længe til den spritnye hypercar-klasse med en reel chance for at nappe en Le Mans-titel som fabrikskører hos Peugeot.

Men rå talent alene er ikke partout lig med en plads forrest i køen, når der skal uddeles sæder før en sæson. Her spiller sponsorer også en væsentlig rolle. Og der er ingen kære mor. End ikke imellem teamkolleger er der plads til blødsødenhed.

- Et venskab plejer at være baseret på gensidig tillid og åbenhed. Men i den her branche er dine teamkammerater som udgangspunkt også dine værste fjender. Åbner du først op om dine egne svagheder, vil de med garanti bruge det imod dig på banen ‒ og potentielt kunne slå dig på psyken, siger Mikkel Jensen.

- Det gælder om at opretholde facaden og fremstå så mentalt stærk som overhovedet muligt. Uanset, hvad der sker. Det kan virke brutalt. Men sådan er gamet, siger Mikkel Jensen.

Den 26-årige aarhusianer har selv oplevet en intern rivalisering i sin tid i Formel 3, der mildt sagt gik over gevind. Da Mikkel Jensen tilbage i 2014 vandt mesterskabet i Formel Masters, blev hans værste konkurrent henvist til andenpladsen i det samlede klassement. Og året efter i Formel 3 endte de to rivaler gudhjælpemig som holdkammerater.

- Det år nægtede han konsekvent at bo på samme hotel som mig op til et racerløb ‒ altså dét hotel, som vores team havde booket til os ‒ og indlogerede sig altid et andet sted i nærheden, siger Mikkel Jensen.

- Til en træningssession på Slovakia Ring op til en løbsweekend blokerede han bevidst én af mine hurtige omgange. Det provokerede mig voldsomt. Så jeg pressede min bil mod hans, og det samme gjorde han. Vi endte med at køre sammen. Han endte i gruset med store skader på bilen. Min modtog blot et par ridser, og jeg endte rent faktisk med at køre mig i poleposition, siger Mikkel Jensen.

I 2019 løb Mikkel Jensen med den samlede sejr i den europæiske Le Mans-serie i LMP3, og siden da har den aarhusianske racerkører leveret bemærkelsesværdige resultater i LMP2 ‒ blandt andet med en sejr i Petit Le Mans i USA og med en podieplacering på Sebring-ringen i slutningen af 2020. (Foto: REGIS LEFEBURE © ©2020 Regis Lefebure+1 301 252 4490)

De to kamphaner endte da også dengang begge med at stå skoleret for løbsledelsen og modtog hver især en straf, så de begge måtte starte længere tilbage i løbet i Slovakiet.

I sine sidste teenageår kunne Mikkel Jensen snildt ramme 150 rejsedage om året. Og jo ældre han blev, desto mere måtte han klare strabadserne på egen hånd. At sidde alene tilbage på hotelværelset om aftenen efter et intenst ræs blev derfor også efterhånden hverdagskost, men helt let blev det dog alligevel aldrig for Mikkel Jensen at skulle hanke op i selv efter et dårligt resultat.

Formel 1-drømmen bristede

Som 20-årig avancerede Mikkel Jensen til den europæiske Formel 3-serie, men efter to sæsoner uden nævneværdig succes løb han tør for de livsvigtige sponsorkroner og røg omgående ud i kulden.

Formel 1-drømmen bristede, og Mikkel Jensen blev slået tilbage til start.

- Det sluttede skidt i Formel 3. Pludselig stod jeg tomhændet tilbage i Hasselager. Det var svært at acceptere. Det var virkelig en hård tid, og jeg troede karrieren som racerkører var ovre, før den knap var begyndt. Efter seks måneder uden ræs opstod der endelig en spinkel mulighed i langdistance-racing, selvom der på ingen måde var tale om drømmejobbet, siger Mikkel Jensen, som dog trods alt takkede pænt ja til tilbuddet og han parkerede sin stolthed for en stund.

Mens andre med den rette økonomiske opbakning fortsatte jagten på Formel 1, måtte Mikkel Jensen til gengæld bide i det sure æble som sidekick til en ældre og afdanket "gentleman driver" - amatørkører - fra Hviderusland i den europæiske Le Mans-serie i LMP3-klassen.

- Motorsporten i dag handler nærmest mest om at have den rette investor, der tror på dig og kan hjælpe dig frem i verden. Og så skal man som racerkører sørge for, at der i form af gode præstationer bliver betalt tilbage i renter. Sådan var det ikke i min tid. Jeg havde ikke en krone at komme med og brød igennem alligevel. Men det er absolut sværere at lave samme nummer i dag. Så det er da fantastisk at se Mikkel Jensen slå igennem, siger den tidligere danske racerkører John Nielsen. (Foto: REGIS LEFEBURE © ©2020 Regis Lefebure+1 301 252 4490)

- Jeg gik fra at drømme om Formel 1 til at ligge og køre rundt med en gammel mand, som - for at sige det ligeud - var uduelig bag et rat. Det var utvivlsomt et skridt ned. Der var ingen jordisk chance for at vinde noget som helst, og jeg brugte det meste af tiden på at coache hviderusseren. Eftersom det jo var ham der betalte for gildet, siger Mikkel Jensen.

- Inderst inde vidste jeg, at det potentielt kunne være vejen frem til noget andet ‒ og bedre! Men på det tidspunkt føltes det fandeme tungt, husker Mikkel Jensen.

Tanken om at kaste håndklædet i ringen strejfede ham dog aldrig.

- Der er mange, der falder fra i motorsporten. Fordi de netop ikke gider at gå igennem dét, jeg gjorde. De havde sagt: ‘Fuck det!’ Men jeg vidste, at der var lys for enden af tunnelen, og hvis jeg strammede mig an i selskab med hviderusseren, ville jeg måske en skønne dag kunne avancere til LMP2. Det var drømmen, og den gik heldigvis i opfyldelse til sidst, siger Mikkel Jensen.

Sit livs kontrakt

Da Peugeot Sport i starten af februar offentliggjorde deres opsigtsvækkende satsning i langdistance-racing, stod det også klart, at Mikkel Jensen havde scoret sit livs kontrakt. Det kan ikke blive meget større: At køre med om verdensmesterskabet (World Endurance Championship) i den hurtigste klasse.

Han har præsteret at kæmpe sig til tops uden nævneværdig finansiering. Han er på sin egen måde undtagelsen, der bekræfter reglen, og set i bakspejlet har det sure slid for at nå til tops, når alt kommer til alt, været det hele værd.

Det er de færreste, der kan leve af at køre ræs. Men Mikkel Jensen er én af dem.

Skal han selv komme med et kvalificeret gæt på, hvorfor netop han er sluppet igennem nåleøjet i modsætning til så mange andre, må han gribe ud efter en slidt kliché ‒ men der lader til at være noget om snakken:

- Jeg blev ved. Også selvom jeg mødte modgang og måske har fået 20-30 afslag undervejs. Jeg har selv prøvet at blive opsagt som fabrikskører (hos BMW red.). Dengang troede jeg også, det var slut. Intet kommer af sig selv, men jeg har altid vidst, at hvis jeg kæmpede hårdt nok for det, skulle der også nok opstå en chance til. Jeg har kørt med så mange racerkørere, der var på mit niveau ‒ og måske endda bedre ‒ men de gav alle op på halvvejen, hvorimod jeg blev ved og ved.

FacebookTwitter