OVERBLIK Her er de danske Le Mans-favoritter

Få et overblik over de danske kørere til Le Mans og deres chancer til løbet lørdag.

Når verdens største motorløb Le Mens bliver sat i gang lørdag kl 15 er det med 6 danske racerkører i 5 forskellige biler der skal prøve kræfter med de 13.629 meter lange bane i 24 timer hvor der er dansk deltagelse i 3 ud af de 4 klasser der køres i.

Ingen danskere i hurtigste klasse

I den hurtigste klasse LMP1 (prototypebiler) er der ingen danskere med i år og efter Audi trak deres biler ud af al motorsport er klasse nu reduceret til et rent anliggende mellem sidste års vindere fra Porsche og Toyota der fortsat jagter der første Le Mans. De førte løbet sidste år indtil deres bil gik i stå med 3 minutter tilbage af løbet. 3 minutter! Det beviser bare hvor ubarmhjertig et løb Le Mans er.

Men kan deres biler holde i samtlige 24 timer er de favoritter og satte bl.a. hurtigste omgangstid på Le Mans nogensinde da den tidligere Formel 1 kører Kamui Kobayashi kørte under 3:15 i kvalifikation og starter forrest når starten går.

Her et billede fra Le Mans 2016, hvor David Heinemeier Hansson, følger løbet på små skærme, mens han venter på at komme i bilen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Hansson kan komme på podiet

I LMP2 (prototypebiler) hvor de kører ca 10 sekunder langsommere per omgang end i LMP1, er der i år dansk deltagelse idet amatør køreren David Heinemeier Hansson er tilbage i klassen, efter en flot 3. plads i GTE AM klassen sidste år. David stiller op i bil # 13 (Vaillante Rebellion) i årets største klasse i år hvor hele 25 biler ud af 60 startende biler deltager i, så der bliver helt sikkert også masser af dramatik og kamp om pladserne, men David er én af de bedste amatør kørere og kører stort set lige op med sine medkørere, selvom han ret besat skal være den langsomste af de 3 for ellers “gør de professionelle kører i bilen det ikke godt nok” fortalte David til DR Sporten. Med en startplacering som nummer 5, iøvrigt lige bag søsterbilen, er der gode muligheder for at David Heinemeier Hansson kommer til at kæmpe med om podiepladserne og med 3 podiepladser allerede i kun 5 starter er han godt vant med champagne og pokaler på Le Mans.

Stor dansk kamp i GTE PRO-klassen

Der hvor der er klart størst dansk spænding er i GTE PRO klassen, hele 4 danskere (Jan Magnussen, Nicki Thiim, Marco Sørensen og Michael Christensen) konkurrerer med hinanden i 3 forskellige bil. Aston Martin, Ford, Ferrari, Corvette og Porsche er de fem bilproducenter der deltager i klassen er hvor 13 biler stiller til start.

Marco Sørensen og Nicki Thiim stiller op i Aston Martin (bil nr #95) for 3 år i træk. De førte undervejs i kvalifikationen hvor både Marco og Nicki kørte rigtig hurtigt så der er ingen tvivl om de de forsvarende WEC verdensmestre har farten i år, i modsætning til sidste år hvor de sluttede som nr 5. At motivationen er i top og vigtigheden i at køre først over stregen ved Le Mans lyste ud af Marco Sørensen der fortalte DR Sporten at han “hellere vinde Le Mans end genvinde Verdensmesterskabet”. Marco Sørensen har i modsætning til medkører Nicki Thiim (der vandt i 2014) endnu ikke vundet en klassessejr.

Magnussen slår rekord

Billedet her er fra Le Mans 2016, hvor Jan Magnussen og Corvette-teamet langt fra havde den weekend på Le Mans, de drømte om. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Jan Magnussen stiller op for 19. gang - og slår dermed Tom Kristensens a.k.a. Mr. Le Mans rekord for flest starter. Men en ting er at starte, men det er ikke nok for Jan Magnussen og ambitiøse Corvette Racing i bil nr #63 der kun kommer for at vinde.”Det kunne have været fedt med en pole på lørdag, men vi vil altså hellere have overskrifterne på søndag”, lyder det fra Jan Magnussen. “ Vi har en suveræn bil, som bare er blevet bedre og bedre hele ugen, og som vi allesammen føler os komfortabel i. Til forskel fra sidste år kan være med til at kæmpe om sejren”. Sidste gang Jan Magnussen vandt en klassesejr var i 2009 - også for Corvette Racing.

I modsætning til sidste år hvor Jan i Corvetten var flere sekunder efter de vindende Ford biler ligger feltet meget tættere i år, hvor Ford endnu ikke har vist samme fart som i 2016

Michael i hælene på Jan

Lige bag Jan Magnussens skriggule Corvette starter Michael Christensen i Porsche 911 RSR i bil nr 92. Porschen er den nyeste af bilerne i GTE PRO klassen og har døjet med at finde det helt rigtigt set-up i de 2 afdelinger af World Endurance Championship der allerede er kørt på Silverstone og Spa banerne.

Tilgengæld er Porsche som regel en bundsolid bil og Michael føler sig rigtig godt tilpas i den nye Porsche; ”Jeg er tilfreds med vores tid. Bilen var rigtig god at køre, hvilket betyder, at vi har fundet en god balance frem til løbet”. Men for at Michael Christensen skal med helt frem i det utroligt stærke og tætte felt, kræver det nok både at Porschen får et tæt på fejlfrit løb og deres konkurrenter løber ind i problemer undervejs. Men det er jo som bekendt heller ikke umuligt ved Le Mans.

Christinna i allerbagerste bil

Christina Nielsen debuterede sidste år ved Le Mans og er klar igen i år i GTE AM klassen hvor der er 16 biler til start - heraf hele 8 Ferrari. Men i modsætning til sidste år, hvor hun kørte for danske Formula Racing, er det i år med det amerikanske Scuderia Corsa team, et hold som hun på imponerende vis vandt det amerikanske mesterskab i GTD klassen med.

Det er ovenikøbet også i den helt samme Ferrari 488 GTE som hun vandt i, så det er en bil og et team hun kender rigtig godt. Hvilket er uhyre vigtigt for Christina Nielsen; “Jeg tror på, at du vinder med et bedre team oftere end du gør med en god bil”.

Om bilen og teamet er gode nok må tiden vise, men for Christina er det heller ikke kun sejren der tæller for “hvis man kun fokuserer på når man får en sejr så bliver det et meget meget langt år når man kører racerløb” fortalte hun til DR Sporten. Christina kører i bil # 65 og starter som den allerbagerste bil som nr 60. Så det kan kun gå fremad derfra.

Le Mans 2017 køres fra lørdag den 17. juni kl 15 og slutter søndag den 18. juni kl 15 og kan følges på TV2 og Eurosport.

Bliv klædt helt på til Le Mans og lyt til DR Sportens optakts-podcast, hvor vi har været med i pitten og er kommet helt tæt på de seks racerkørere, der i weekenden skal køre det prestigefulde 24 timers-løb Le Mans. Du kan høre den via linket her.

STARTOPSTILLING GT PRO - LE MANS 2017

1. Aston Martin Racing, Aston Martin V8 Vantage #97 (3:50.837)

2. AF Corse, Ferrari 488 GTE #51 (3:51.028)

3. Aston Martin Racing, Aston V8 Vantage #95 (3:51.038) (Marco Sørensen & Nicki Thiim)

4. AF Corse, Ferrari 488 GTE #71 (3:51.086)

5. Ford Chip Ganassi Team USA, Ford GT #69 (3:51.232)

6. Corvette Racing, Corvette C7.R #63 (3:51.484) (Jan Magnussen)

7. Porsche GT Team, Porsche 911 RSR #92 (3:51.847) (Michael Christensen)

8. Ford Chip Ganassi Team UK, Ford GT #66 (3:51.991)

9. Ford Chip Ganassi Team UK, Ford GT #67 (3:52.008)

10. Corvette Racing, Corvette C7.R #64 (3:52.017)

11. Risi Competizione, Ferrari 488 GTE #82 (3:52.138)

12. Ford Chip Ganassi Team USA, Ford GT #68 (3:52.178)

13. Porsche GT Team, Porsche 911 RSR #91 (3:52.593