Neurolog efter endnu et dødsfald i bokseringen: 'Forbyd sporten'

Den amerikanske bokser Patrick Day er den tredje i år, der er død af sine skader i bokseringen.

I dette foto bæres Patrick Day ud af ringen efter at være blevet slået i gulvet af modstanderen Charles Conwell i Wintrust Arena i Chicago. Få dage senere dør han som følge af et hovedtraume. (Foto: DYLAN BUELL © Scanpix)

Lørdag aften blev Patrick Day slået ud i tiende runde i en boksekamp. Søndag blev han erklæret hjerneskadet. Onsdag døde han. Trods en operation i hjernen stod den 27-årige boksers liv ikke til at rede.

DR Nyheder har derfor bedt overlæge i neurologi Bjarke á Rogvi-Hansen om et interview om farligheden ved boksning. Han kalder det hvor tids gladiatorkampe:

- Jeg så godt, at en ung bokser var død. Det er frygteligt. Det virker fuldstændigt meningsløst, at de her unge mennesker skal invalideres eller dø blot for at underholde os andre, siger Bjarke á Rogvi-Hansen.

- Normalt siger man, at der skal lig på bordet, før der sker noget. Men vi har bunker af lig i bokseverdenen.

Charles Conwell (til højre) lander et slag på Patrick Day i ottende runde. To runder senere bliver Patrick Day knockoutet. Senere dør Patrick Day som følge af et hovedtraume. (Foto: DYLAN BUELL © Scanpix)

Patrick Day er den tredje bokser, der dør af sine skader fra bokseringen i år. I nyere tid er der ifølge neurologen omkring 500 dødsfald, der kan forbindes med en boksning.

'Boksning er bagud'

Flere andre sportsgrene har fået strenge hjernerystelsesprotokoller, der tvinger atleterne til at holde pause, indtil lægekyndige har sagt god for, at de igen stiller op.

Bjarke á Rogvi-Hansen har i flere år forsket i de kroniske forandringer, man kan få i forbindelse med et hovedtraume.

- Nu har det jo vist sig, at fodboldspillere og særligt amerikanske fodboldspillere og andre topatleter lever med hjernetraumer. Der er vi begyndt at overvåge og teste, og der er strenge regler og retningslinjer.

- Og så er der boksning. Det er det ypperste mål at tildele den anden et hjernetraume i en sådan grad, at han ikke kommer op igen. Det er det højeste succeskriterium, en knockout. Det er da middelalderligt. Men det er jo det, som publikum betaler for at se, siger han.

Patrick Day kæmper med at komme på benene efter at være blevet slået i gulvet af sin modstander. Senere dør han af de skader, han pådrog sig i bokseringen. (Foto: Jon Durr © Scanpix)

Da Patrick Day blev knockoutet i 10. runde i lørdags, vidste hans modstander, Charles Conwell, ikke, hvor galt det var fat.

- Jeg ville aldrig have, at dette skulle ske for dig. Jeg ville bare vinde, skriver Carles Conwell på Instagram.

Muhammed Ali (1942-2016)

Hjernen er blød som budding, og når man bliver slået i hovedet, så bevæger hjernen sig rundt inde i skallen. Det kan skade celleforbindelser, der gør, at man kan få kroniske smerter eller motoriske udfordringer. I værste fald får man blødninger i hjernen, og det kan man dø af.

Ofte "nøjes" boksere med langtidsskader, der først viser sig senere i livet, som man så det med bokselegenden Muhammed Ali, siger neurologen:

- Se en fantastisk atlet som Mohammed Ali. Han blev hyldet for at blive ved med at tage imod slag efter slag for til sidst at vinde mod alle odds.

Muhammad ALi triumferer efter at have knockoutet Sonny Listen i 1965 (Foto: Agence France Presse © This content is subject to copyright.)

I 1965 mødte Sonny Liston og Muhammed Ali hinanden i et brag af en boksekamp, der gav Ali sit første verdensmesterskab.

- Jeg er den største. Jeg er det største væsen, der nogensinde har levet. Jeg har ikke så meget som en skramme i mit ansigt, og jeg tog fusen på Sonny Liston. Og jeg er kun 22 år gammel, sagde den unge Ali efter kampen.

30 år senere kæmpede en svagelig, rystende Muhammed Ali med at tænde den Olympiske ild ved OL i Atlanta i 1996.

Muhammad Ali med OL-faklen ved åbningsceremonien. (Foto: TAMI CHAPPELL © Scanpix)

Og Muhammed Ali var ikke blot slået til lirekassemand. "Han kunne ikke bestyre en lirekasse til sidst," som Bjarke á Rogvi-Hansen siger det.

'Forbyd sporten'

Bjarke á Rogvi-Hansen forklarer, at man tager et billede og laver en neurologisk undersøgelse for at sikre sig, at der ikke er synlige skader. Men man kan ikke beskytte sig mod hjernetraumer i boksning.

- En hjelm? Det hjælper intet. Det er de ryk, hjernen får inde i skallen, der er problemet, og de ryk får man også, selvom man har hjelm på. Men der findes faktisk et protein, der er et signalstof for, om man er særligt disponeret for hjernetraumer. Men det tester man ikke for, siger Bjarke á Rogvi-Hansen og uddyber:

- Det, eneste den læge skal, er at tilkalde en ambulance, når det går galt. Jeg mener, at man skal forbyde professionel boksning ubetinget og hellere i dag end i morgen, afslutter Bjarke á Rogvi-Hansen.