NFL-kamp sluttede langt fra kulderekorden

Seje NFL-spillere stillede op i korte ærmer i gårsdagens kamp i Green Bay. Det blev da heller ikke så koldt som frygtet.

Et par velklædte fans før kampen mellem Green Bay Packers og San Francisco 49ers (Foto: Benny Sieu © Scanpix)

Der var meget snak om, at nattens NFL-kamp mellem Green Bay Packers og San Francisco 49ers kunne gå hen og sætte en kulderekord.

Men så galt gik det langt fra. Temperaturen i Green Bay blev godt nok målt til minus 15 grader celcius. Men kampen kom alligevel ikke ind på top fem over de koldeste kampe i Green Bay Packers' historie.

Opgøret måtte nøjes med en syvendeplads på den liste, skriver ESPN.

Nick Perry fra Green Bay Packers og flere andre stillede selvfølgelig op i korte ærmer trods kulden. (Foto: Ronald Martinez © Scanpix)

Det koldeste opgør nogensinde i Green Bay var en kamp i 1967 mod Dallas Cowboys, hvor temperaturen var helt nede på minus 25 grader.

Mange af spillerne i gårsdagens kamp stillede op i korte ærmer, men havde dog store dynejakker klar på sidelinjen, når de skulle varmes op i pauserne. Den såkaldte chill-faktor, altså hvor koldt det rent faktisk føltes på banen, var dog også helt nede på minus 23 grader.

Nick Perry fra Green Bay Packers og flere andre stillede selvfølgelig op i korte ærmer trods kulden. (Foto: Jonathan Daniel © Scanpix)

Packers endte i øvrigt med at tabe kampen 20-23.

 

Facebook
Twitter