Nostalgi: Højdepunkter fra fodboldåret 1983

I aften 20.00 vises Sport 2011 direkte på DR1. Du kan varme op til det program ved at se fodboldrevyen 1983, "Vejen til EM", som byder på masser af klip med Preben Elkjær, Michael Laudrup og de andre store navne fra dengang.

Det danske landshold

havde så stor succes i 1983, at Danmarks Radio tildelte holdet en hel revy for sig selv.

Så først blev der sendt Sport 1983 med atletik, tennis, badminton og meget mere, og derefter kom så "Vejen til EM", som programmet hed.

Her kunne man se højdepunkterne fra forrygende kampe som 1-0-sejren over England på Wembley og 2-0-gevinsten i Grækenland, som sikrede Danmark deltagelse ved EM-slutrunden i 1984.

Her fortsatte succesen, og Sepp Pionteks tropper nåede fortjent frem til semifinalerne, hvor Spanien blev endestationen efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

                                        *****

I programmet optræder Preben Elkjær

og flere af de andre stjerner på landsholdet, som i den periode var et af verdens bedste.

De senere år har DR Sporten både haft en sportsrevy og et stor show. Sport 2011 sendes i dag lørdag den 7. januar 20.00, direkte fra Herning.

I morgen 19.00 sendes DR Sportens årsrevy. Begge dele på DR1.

                                        *****

 

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53272eafa11f9d1b2c78b178

Facebook
Twitter