Nostalgi: Se DRs sportsrevy 1983

Mens du venter på Sport 2011, der sendes på DR1 på lørdag, kan du skrue tiden tilbage og gense højdepunkter fra sportsåret 1983.

Herover kan du se DR Sportens årsrevy fra 1983 præsenteret af Jørgen Steen Nielsen. Eller du kan "zappe" lidt og se nogle af de enkelte klip fra året.

Blandt højdepunkterne kan nævnes Erik Gundersen (billedet) og de øvrige danskeres sejr ved hold-VM, Carl Lewis' guldtriumfer ved det første VM i atletik og Jesper Helledie og Steen Fladbergs overraskende finalesejr ved VM i badminton.

Fodbold fylder ikke meget, fordi der for 28 år siden var et selvstændig program kun om fodbold. Det kan ses her på siden en af de kommende dage.

De senere år har DR Sporten hvert år både haft en sportsrevy og et stor show. Sport 2011 sendes nu på lørdag den 7. januar 20.00. Dagen efter 19.00 sendes DR Sportens årsrevy. Begge dele på DR1.

Til højre kan du se mere om Sport 2011.

Facebook
Twitter