Hver dag danske landstrænere og sportschefer står op, børster tænder og går på job, er det med frygt for at blive fyret. Eller det kan ifølge flere af Danmarks største specialforbund ihvertfald snart blive virkelighed i dansk eliteidræt.

I et udkast til ændring af eliteidrætsloven foreslår Kulturministeriet, at Team Danmark som noget nyt skal have en tilsynsforpligtigelse med specialforbundenes elitearbejde skrevet direkte ind i loven. Ifølge tidligere udtalelser fra Team Danmark-direktør Lone Hansen vil det give Team Danmark et mere tydeligt ansvar i samarbejdet med specialforbundene.

Men den udlægning af den mulige lovændring får flere af de største specialforbund til at frygte for landstræneres og sportschefers retssikkerhed. Det kan DR Sporten berette, efter at have fået indsigt i såkaldte bekymringsbreve, som to af de største specialforbund har sendt til Danmarks Idrætsforbund, DIF.

- Det er ikke vores opfattelse, at en yderligere forstærkning af magten til Team Danmark – samt en distancering af specialforbundene – hverken kommer atleter, trænere eller ledere til gavn, lyder det i det ene bekymringsbrev, som DR Sporten har fået indsigt i.

I det andet bekymringsbrev står der:

- Vi har mere end vanskeligt ved at se for os, hvordan Team Danmark både kan have ansvaret for udvikling af eliteidrætten i Danmark i tæt samarbejde med os i specialforbundene og samtidig skulle føre tilsyn med os. Blandt andet må vi spørge os selv, hvilken retssikkerhed vores sportschefer og landstrænere vil have i den situation? Og hvem skal definere, hvornår der ikke længere er god trivsel i et konkurrencepræget elitemiljø?

DR Sporten har præsenteret Team Danmark-direktør, Lone Hansen, for forbundenes kritik.

- Det er en bekymring, vi tager alvorligt og vil diskutere med de forbund, vi samarbejder med. Vi ser det som helt afgørende, at vi har et tæt, loyalt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi taler sammen om de udfordringer, vi står med. Også når vi er uenige, skriver Lone Hansen, som ikke deler bekymringen om landstræneres og sportschefers retssikkerhed.

- Elitetrænerne har samme retssikkerhed som alle andre i vores samfund, og der gælder samme arbejdsmarkedsregler for en træner som for en tømrer.

Uklar vej mod klare mål

Flere formænd og direktører i nogle af Danmarks største specialforbund er bekymrede for landstræneres og sportschefers retssikkerhed, fordi de mener, at Kulturministeriet lægger op til et skærpet tilsyn med grænseoverskridende adfærd uden samtidig at klargøre, hvad grænseoverskridende adfærd egentlig er og ikke er.

I rammeaftalen mellem Team Danmark og Kulturministeriet står der, at ”Team Danmark-støttede specialforbund skal præstere på højeste internationale niveau og vinde medaljer ved EM, VM og OL”, og at Danmark som nation skal ”placere sig i top-5 blandt nationer med under 10 millioner indbyggere.”

Ambitionerne for store sportslige resultater i dansk eliteidræt er klare. Men ifølge flere specialforbund er det på den anden side meget uklart, hvordan og hvor meget sportschefer og landstrænere må udfordre og presse atleterne i jagten på topresultater, når trivslen samtidig skal være i højsædet.

- At vi skal sikre trivsel, er der jo 120 procent enighed om. Man har jo heller ikke vejskilte, hvor der står, at du må køre med en passende hastighed. Man har sat skilte op, som konkret angiver, hvad tophastigheden må være. Så man ved, om man er på den forkerte eller rigtige side af grænsen, siger Christian Jacobsen, direktør i Dansk Kano & Kajak Forbund.

En kritik, der bakkes op af Bo Jensen, direktør i Badminton Danmark, Bo Jensen.

- Der mangler klare rammer for, hvad en landstræner kan tillade sig, og hvor langt en landstræner kan gå i jagten på de sidste to eller tre procent for at skabe verdensklasseresultater. Vi kan godt frygte, at der her kan betyde, at vi kan komme til at trække en smule i bremsen af frygt for, at en eller flere atleter rejser kritik af måden, vi arbejder på.

Team Danmark-direktør Lone Hansen er ikke enig i, at danske landstrænere og sportschefer risikerer at komme i klemme mellem et øget fokus på trivsel på den ene side og et fortsat tårnhøjt sportsligt ambitionsniveau på den anden side.

Hun mener, at Team Danmarks og DIF’s fælles etiske kodeks, som beskriver, hvad god træneradfærd er i dansk eliteidræt, burde være rettesnor nok.

- Her står det ret klart og tydeligt, hvordan man som træner skal agere. Vi tror ikke, det er muligt at udarbejde en mere detaljeret drejebog for, hvor grænserne går i alle mulige situationer.

Skal turde drøfte tvivlsspørgsmål

Det er særligt en forstærket dobbeltrolle for Team Danmark ”som både samarbejdspartner og tilsynsmyndighed”, som ifølge flere af specialforbundene kan svække retssikkerheden for sportschefer og landstrænere. Og det risikerer at blive ødelæggende for samarbejdet mellem sportschefer, landstrænere og Team Danmark, siger direktør i Dansk Kano & Kajak Forbund, Christian Jacobsen.

- Eliteidræt kan gøre ondt. Og vi beskæftiger os hele tiden med hårfine balancer og gråzoner. En samtale om vægt med en atlet kan forgå helt sobert og være en vigtig ting at arbejde med. Men med bare en lille variation kan det være helt forkert, på det forkerte tidspunkt og med den forkerte atlet. Det er nogle svære vurderingssager, hvor det er vigtigt, at vores landstrænere og sportschefer tør drøfte tvivlsspørgsmål med Team Danmark.

- Derfor er det yderst bekymrende, hvis der nu opstår usikkerhed om, hvornår dialogen med Team Danmark er som samarbejdspartner eller tilsynsmyndighed. Det kan skabe en frygt for jobsikkerheden blandt landstrænere og sportschefer og få dem til at tøve med at tage den slags vigtige drøftelser med for eksempel en diætist eller en fysisk træner fra Team Danmark.

- Bliver en skærpet tilsynsforpligtigelse og usikkerheden omkring den til virkelighed, og får jeg så om to år valget mellem at få en fysioterapeut fra Team Danmark eller få pengene til at betale en næsten lige så dygtig fysioterapeut selv, så vil jeg muligvis vælge det sidste, fordi vi så nok vil få et mere trygt rum at arbejde i.

Trænerflugt forude?

Specialforbundenes bekymring mødes af forståelse fra DIF-direktør Morten Mølholm. I en mail til DR Sporten fortæller han, at DIF i et høringssvar til Kulturministeriet ”vil gøre opmærksom på, at det ikke må udvikle sig til, at sportschefer, trænere med flere bliver handlingslammede og bange for deres egen skygge - af frygt for at få en klagesag på halsen.”

- Jeg forstår godt, at der kan være en bekymring for, om sportschefer og landstrænere nu risikerer at få meget utrygge vilkår og bliver nervøse for at arbejde med de krav om hård træning og afsavn, som eliteidræt fordrer. Men jeg er helt sikker på, at det hverken er lovgivers eller Team Danmarks intention. Og vi vil i den kommende tid gøre meget for, at det ikke udvikler sig i en sådan retning, lyder det fra Morten Mølholm.

Formanden i Danmarks Cykle Union, Henrik Jess Jensen, mener, at Kulturministeriet og Team Danmarks planer for en ændret eliteidrætslov endda kan ende i trænerflugt.

Er der risiko for, at danske sportschefer og trænere vil blive bange for at gøre deres arbejde, som de mener, at det bør gøres?

- Ja, det er en potentiel risiko. Og på længere sigt kan folk miste lysten til at være elitetræner, fordi de kan se, at de risikerer at blive hængt ud, uden at der egentlig er noget beskrevet om, hvad de kan og skal agere indenfor, siger Henrik Jess Jensen.

- Det er den fantastiske danske model for eliteidræt, som gør os stærke internationalt, som er på spil lige nu.

Team Danmark-direktør Lone Hansen indrømmer, at trænerflugt kan blive et problem i dansk eliteidræt – men ikke på grund af manglende retssikkerhed.

- Vi vil gerne anerkende, at der er en høj risiko for, at de bedste trænere og ledere søger væk fra Danmark. Det har bare ikke noget med lovforslaget at gøre. Det er generelt set ikke attraktivt nok at være elitetræner i dag.

- Korttidsansættelser, usikker karrierevej, lav løn som ikke modsvarer ansvar og kompetencer osv. karakteriserer trænerfunktionen mange steder i dag. Det er ikke rimeligt. Elitetrænerne er dem, der står tættest på atleterne i hverdagen, og dem skal vi passe på. Det er derfor vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi gør trænergerningen endnu mere attraktiv som karrierevej.

Ifølge Kulturministeriet er det hensigten, at lovforslaget skal fremsættes i Folketinget i efteråret 2020 med henblik på, at loven kan træde i kraft den 1. januar 2021.