Ny rapport, men intet nyt under ørkensolen: Qatars migrantarbejdere lever stadig under 'slavelignende forhold'

Forholdene for migrantarbejdere hos de kommende VM-værter, Qatar, møder igen hård kritik.

Qatars mange migrantarbejdere bliver stadig udnyttet af arbejdsgivere, konkluderer ny rapport. (Foto: © Kai Pfaffenbach © Ritzau Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Endnu en rapport, endnu en omgang nedslående læsning om hverdagen for de mange, mange migrantarbejdere i Qatar.

Til december er det ti år siden, at det stenrige olieland fik tildelt værtsskabet ved VM i fodbold i 2022, og lige siden har politikere, menneskerettighedsorganisationer og fodboldforbund ad dialogens snørklede veje forsøgt sig med diplomatisk pres på Qatars regering.

Reformlysten har - i hvert fald udadtil - været til stede, men VM-værternes evner udi disciplinen 'fra tanke til handling' har imidlertid vist sig særdeles mangelfuld, konkluderer en ny undersøgelse fra Human Rights Watch.

I Qatar bygges der fortsat megastadioner med den ene hånd, mens gæstearbejdere under slavelignende forhold udnyttes med den anden.

- Rapporten bekræfter os i, at den måde, man går til Qatar på, simpelthen ikke virker, siger Stanis Elsborg, analytiker ved Play the Game, som arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.

Human Rights Watch har talt med 93 migrantarbejdere, som beskriver, hvordan de under ansættelse hos over 60 forskellige virksomheder i Qatar har oplevet at blive trukket i eller ventet månedsvis på deres løn - hvis den da overhovedet kom.

Der er sågar eksempler på, at arbejdsgivere har konfiskeret migranternes hævekort, som er deres eneste mulighed for at hæve lønnen.

Og siden coronapandemien meldte sin ankomst, er antallet af overtrædelser kun blevet hyppigere, lyder konklusionen.

- Ti år må været nok til at skabe bedre forhold, og vi er på et niveau nu, hvor det er uacceptabelt. Når det siges, at det tenderer slavelignende forhold, fristes jeg til at sige, at det ér slavelignende forhold, siger Stanis Elsborg.

Dansk Boldspil Union (DBU) besøgte både i 2016 og 2019 Qatar for at inspicere tilstandene på nærmeste hold, og det er forbundets opfattelse, at der er områder med 'en lille smule fremdrift og forbedringer'. Mandagens rapport giver dog igen anledning til at rejse og gentage kritikken af forholdene hos VM-værterne, lyder det fra Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU.

Hvor finder DBU fortsat troen på, at man kommer nogen vegne med dialog, når rapporterne gang på gang viser, at fremskridtene i Qatar er så små?

- Det, vi hører fra de internationale fagbevægelser og Amnesty International, er, at der er resultater og skridt i den rigtige retning. Om de er store nok? Nej, det er de ikke. Om vi er der, hvor vi gerne vil være? Nej, det er vi ikke. Men vejen frem er, som de siger til os, at fortsætte en kritisk dialog, siger Jakob Høyer til DR Sporten.

'En gylden mulighed for at sige fra'

I 2017 forpligtede Qatar sig på at gøre op med det såkaldte kafala-system, som stavnsbinder migranterne til deres arbejdsgiver, og samtidig sikre gæstearbejderne bedre forhold. Siden er det flere gange blevet påvist, hvordan landet ikke har levet op til de løfter.

- Tanken om lønbeskyttelse eksisterer kun på pairet. I praksis kæmper migranterne stadigvæk en kamp for at blive betalt ordentligt, have tag over hovedet og adgang til vand og mad, siger Stanis Elsborg, analytiker ved Play the Game.

Samtidig gør måden, hvorpå gæstearbejdere rekrutteres til Qatar, at de allerede ved ankomsten er dybt forgældede. Derfor er flere presset til at låne penge fra venner, familie og kolleger for overhovedet at kunne overleve.

- Det er slet ikke godt nok, og der er ingen tvivl om, at de ti års kritiske dialog ikke har skabt de forbedringer, man havde håbet på, siger Stinne Lyager Bech, som er policy-chef hos Amnesty International i Danmark.

Hun afviser ikke, at det kan ende et sted, hvor Amnesty vil anbefale et boykot af VM-slutrunden. For nuværende mener hun dog - som DBU - at kritisk dialog er vejen frem.

- Men det er i opløbet nu, så der skal skrues op for det politiske pres, hvis der skal opnås forbedringer inden 2022. Og det skal være mærkbart, så man ikke længere ser problemer med at få udbetalt løn, og hvis det sker, at der er hjælp at hente fra staten, siger Stinne Lyager Bech.

Qatar har renoveret et og bygget syv spritnye fodboldstadioner til VM-slutrunden i 2022. Det er på byggepladser, at en stor del af landets migrantarbejdere beskæftiges. (Foto: © handout, Scanpix)

Human Rights Watch efterlyser handlekraft fra Det Internationale Fodboldforbund, Fifa. Det samme gør Stanis Elsborg fra Play the Game.

- Hvis Fifa rent faktisk mener det, de siger - at de også blander sig i samfundspolitiske spørgsmål som for eksempel racisme og homofobi - så har man her en gylden mulighed for at sige til Qatar, at hvis de ikke forbedrer sine menneskerettighedsproblemer, kan de ikke afholde VM i fodbold, siger Stanis Elsborg.

I et svar til Human Rights Watch skriver Fifa, at forbundet har 'nultolerence over for enhver form for diskrimination og lønmisbrug, og at der er søsat initiativer, som skal sikre migrantarbejderne bedre vilkår.

Amnesty International fik i juni et svar fra Ministeriet for Administrativ Udvikling, Arbejdsmarked og Sociale Anliggender i Qatar om misbruget af migrantarbejdere på det ene af de i alt otte stadioner, Al Bayt Stadium, som skal huse VM-slutrunden.

Heri lød det, at ministeret er opsat på at forhindre alle overtrædelser af arbejdstageres rettigheder.

- Alle juridiske forholdsregler træffes over for de virksomheder, som bryder reglerne. Hvis der er nogle overtrædelser, er de meget få og på samme niveau med antallet i de fleste af verdens lande, og de bliver taget hånd om så hurtigt som muligt, skrev ministeriet i sit svar til Amnesty International.