Før Laurel Hubbard overhovedet havde løftet vægtstangen, modtog hun massiv kritik.

Hubbard var den første transkønnede atlet til at stille op til OL, da hun deltog i sommerens lege i Tokyo.

Den 43-årige newzealænder er født som mand, og derfor havde hun en usportslig fordel, lød kritikken.

Men frem over bør ingen atleter 'diskrimineres', som følge af deres køn.

Det er hovedpointen i en ny rammesætning fra den internationale olympiske komite, IOC. Den skal fungere som en slags guide til de nationale idrætsforbund og er ikke juridisk bindende, fastslår Kaveh Mehrabi, direktør for den såkaldte Athletes Department i IOC.

- Det, vi tilbyder til alle de nationale forbund, er vores ekspertise og en dialog snarere end at drage en forhastet konklusion, siger Kaveh Mehrabi.

- Det er en proces, som vi må gennemgå med hvert enkelt forbund fra sag til sag, så vi kan finde ud af, hvad der er behov for.

Men i virkeligheden skubber IOC blot en svær beslutning videre. Det mener Verner Møller, professor i idræt og sportskultur på Aarhus Universitet.

- IOC siger, 'vi skal være gode ved alle mennesker'. Det er alt sammen meget godt, men vi har et dansk udtryk, som er meget dækkende: At give sorteper videre.

- De vil ikke sidde med kortet, for det taber du på. Den giver de videre, så folk i de enkelte forbund kan tage stilling til, hvad de mener om problemstillingen, forklarer Verner Møller.

På højde med racisme

IOC vil meget nødigt tage stilling til kønsspørgsmålet. For det første er det en giftig diskussion, og for det andet har IOC som overordnet paraplyorganisation svært ved at kende detaljerne og konsekvenserne ved hvert enkelt sportsgren, siger Verner Møller.

- Det er en svær problemstilling for IOC, for det er en anfægtelse af ideen om kvindekategorien som beskyttet for biologiske kvinder. Kønsspørgsmålet har udviklet sig, og det at anskue transkvinder som mænd er efterhånden lige så slemt som at være racist, siger han.

Planen er, at de nye retningslinjer træder i kræft efter det forestående vinter-OL i Beijing til februar.

Det er en opdatering af IOC's regelsæt fra 2015. Her fremgik det, at transkønnede atleter kunne få lov at stille op i kvindernes konkurrence, så længe de kunne bevise, at deres testosteronniveau havde ligget under ti nanomol per liter i det seneste år op til en konkurrence.

Fremover skal flere faktorer i spil, mener IOC, der også vil undgå fysiske undersøgelser for at bestemme en atlets køn. IOC's chef for menneskerettigheder, Magali Martowicz, mener, det er respektløst og kan være skadende.

- Vi vil virkelig sikre os, at atleter ikke bliver presset eller tvunget til at træffe en skadelig beslutning for deres kroppe, siger Magali Martowicz.

Og det argument kan Verner Møller godt følge. Hvis du regner køn som en social konstruktion, kan en sådan hormongrænse af nogen opfattes som et overgreb.

- Så kan du i princippet sige, at det er at tvinge kvinder i hormonbehandling for at kunne konkurrere, og det går ikke, siger professoren.

En fristende løsning

Verner Møller har dog svært ved at pege på en alternativ løsning. Han kan godt forstå, når IOC 'gemmer sig bag et figenblad' ved at sige, at sport er for bredt et felt til at lave fælles regler, som gælder på tværs af alle forbund.

- Hvis et forbund mener, at kvinder og mænd kan konkurrere i udspring eller synkronsvømning, vil IOC ikke sætte sig imod, siger Verner Møller.

- Det må hvert enkelt forbund, som er specialister i at vurdere kravene til sportsgrenen, tage sig af. Og den løsning kunne jeg også være fristet til at gå med, hvis jeg sad i IOC.

Tidligere har en britisk arbejdsgruppe ved navn The Sports Councils Equality Group, SCEG, undersøgt debatten og spørgsmålet om, hvorvidt transpersoner udfordrer retfærdigheden i sport.

Der findes ingen 'magisk løsning', lyder det fra SCEG. Netop derfor opfordres de enkelte idrætsgrene til at prioritere og vælge, om de vil fokusere på individets ret eller fair konkurrence, da begge dele ikke er muligt. Inklusion og fairness indgår ellers begge i IOC's nye retningslinjer.

DR Sporten har talt med bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund (DIF), Rikke Rønholt, der på nuværende tidspunkt ikke kan vurdere, hvad det kommer til at betyde for de enkelte forbund.

I august 2019 nedsatte DIF en arbejdsgruppe, som skal rådgive omkring stillingstagen til kønsskifter i sport. Arbejdet forventes færdigt i januar næste år, hvor man vil tage de nye guidelines fra IOC med.

- Vores opgave er at støtte vores forbund i at operationalisere de her regler, siger DIF's bestyrelsesmedlem Rikke Rønholdt til DR Sporten.

Rettelse: I bunden af artiklen er der tilføjet en kommentar fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) efter udgivelse.