Nye verdensrekorder i ironman

Verdensrekorden på ironman-distancen blev slået for både mænd og kvinder ved gårsdagens stævne i den tyske by Roth.

Chrissie Wellington løber i mål i verdensrekordtid på ironman-distancen. (Foto: Daniel Karmann © Scanpix)

Verdensrekorden på ironman-distancen blev slået for både mænd og  kvinder ved gårsdagens stævne i den tyske by Roth.

Andreas Raelert, som var på hjemmebane, kom i mål på 7.41,33 timer - fem minutter hurtigere end den hidtidige rekord.

Briten Chrissie Wellington slog sin egen rekord med et minut, så den nu lyder på 8.18,13 timer - en tid, som ville have rakt til en femteplads i mændenes konkurrence.

Dermed ville hun blandt andre have slået Andreas Borch fra triatlonklubben TRI4 i København.

Han løb i mål på en 10.-plads i tiden 8.25,38 timer efter 3,8 km svømning, 180 km på cykel og et maratonløb.

Triatleten Andreas Borch løb i mål på en flot 10.-plads ved ironman-stævnet i Roth. (Foto: Daniel Mellgaard Frost © Daniel Mellgaard Frost)
Facebook
Twitter