Alle vil diskutere VM i Qatar, men hvorfor snakker vi ikke om vinter-OL i Beijing?

Til februar samles verden til vinter-OL i Kina i skyggen af landets veldokumenterede overtrædelser af menneskerettighederne.

Kina er værter for vinter-OL til februar, hvilket har medført adskillige reaktioner internationalt (Philip Fong © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers).

2022 bliver et kolossalt sportsår.

Til februar står den på vinter-OL, og når året går på hæld, kan hele verden sætte sig til rette og nyde et storslået fodbold-VM.

Eller hvad?

For sidstnævnte finder sted i ørkenstaten Qatar, hvor menneskerettigheder er sekundære, og hvor forholdene for tusindvis af migrantarbejdere gentagende gange har fået NGO’ere som Amnesty og Human Rights Watch til at udtrykke skarp kritik.

Det har ført til diskussioner på den store klinge: Burde både landshold, medier og politikere boykotte fodboldslutrunden i Qatar?

Et spørgsmål så brandvarmt, at DBU har dedikeret et hjørne af sin hjemmeside til at markere, hvad forbundet mener, og som også fik fodboldlandsholdet til at blande sig i marts, da spillerne under opvarmningen til kvalifikationskampen mod Moldova bar t-shirts med ordlyden 'football supports change' (fodbold støtter forandringer, red.).

Men mens der er over et år til, at den første bold ruller ved den omdiskuterede fodboldslutrunde, er der under fire måneder til, at Beijing skal være vært for vinter-OL.

Og hvis overtrædelser af menneskerettigheder var et kapløb, ville Kina nogenlunde være på omgangshøjde med Qatar.

Særligt Kinas behandling af det religiøse mindretal uighurerne har affødt stor kritik internationalt og har blandt andet ført til fordømmelse fra 39 FN-medlemslande.

Uighurerne er en muslimsk befolkningsgruppe, og Kina har beviseligt gjort brug af genopdragelseslejre over for dem.

  • Foruden den hårdhændede behandling af det muslimske mindretal har den kinesiske annektering af Tibet i mange år været en politisk varm kartoffel. Billedet her er fra en protest i Lausanne i 2015. (Foto: Ruben Sprich © Scanpix Denmark)
  • Også ved sommer-OL i 2008 i netop Kina var Tibet et glohedt emne. Her ses en repræsentant for protestbevægelsen under legene i august 2008. (Foto: © Nir Elias / Reuters © Scanpix Denmark)
1 / 2

Internationalt diskuteres det, hvorvidt der er tale om et regulært folkedrab, men ifølge kinaekspert Andreas Bøje Forsby er det en svær og ikke nødvendigvis frugtbar diskussion, hvorvidt det begreb er det rigtige.

Forholdene kan man imidlertid ikke gradbøje.

- Jeg vil kalde det drakoniske, repressive tiltag, som udgør en langt mere systematisk og gruopvækkende krænkelse af en etnisk gruppes menneskerettigheder, end hvad vi ellers har været vidner til fra kinesisk side de senere år, og det siger jo ikke så lidt, lyder det fra Andreas Bøje Forsby, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Er kineserne ligeså gode til at overtræde menneskerettigheder som qatarerne?

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvem der er de største forbrydere, men jeg vil dog gå så langt som til at sige, at den kinesiske regering i hvert fald er ansvarlig for nogle dybt alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang – det kan der ikke herske nogen tvivl om.

Uvisheden om behandlingen af uighurerne fik i september FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, til at udtrykke sin ærgrelse over, at hendes stab har vanskelige arbejdsbetingelser i forsøget på at afdække forholdene i den kinesiske region Xinjiang.

I videoen herunder kan du se mere om undertrykkelsen af Kinas muslimske mindretal:

DIF-formand erkender udfordringer

Det bliver som altid Danmarks Idrætsforbund (DIF), som står for at sende en dansk olympisk delegation til vinterlegene i Beijing, hvor eksempelvis de danske stjernespillere fra NHL skal repræsentere de rød/hvide farver.

Og DIF-formand Hans Natorp mener, at den danske deltagelse har en bismag.

- Jeg synes selvfølgelig altid, at det er voldsomt problematisk, når vi har store internationale idrætsevents i lande, hvor der er udfordringer med menneskerettighederne.

- Jeg er betænkelig ved, at vores atleter med deres deltagelse i Kina bliver politiseret. Vores atleter er til stede for at dyrke idræt – de er der ikke for at tage stilling til, hvorvidt Kina er en god eller en dårlig stat. Den enkelte atlet har ikke det ansvar og den rolle.

Synes du, vi snakker for meget om VM i Qatar og for lidt om vinter-OL i Kina?

- Nej, jeg synes i det hele taget, at man diskuterer det her lidt for meget i sportens kontekst og for lidt i en mere generel sammenhæng. Vi har både erhvervsmæssige og diplomatiske samkvem med stater, som er, hvad jeg vil kalde tvivlsomme i forhold til ‘good governance’ og menneskerettigheder.

- Det, vi skal huske, er, at hvis sporten begynder at tage beslutninger om, hvorvidt sporten vil være til stede eller ej, så driver vi faktisk også dansk udenrigspolitik, siger Hans Natorp.

Han understreger, at DIF i sommer offentliggjorde en international strategi, som nu danner grundlag for drøftelser og samarbejde med både politikere og civile aktører.

Men hvad har DIF tænkt sig at gøre for at markere over for Kina nu og her, at der er noget, I er utilfredse med?

- Det vil vi gøre gennem dialog med blandt andre Amnesty og med politikere.

Men er det ikke lidt sent?

- Jo, det havde været dejligt at være på plads med det tidligere – det er vi ikke.

Håber du, at et år som 2022 med et VM i Qatar og et OL i Beijing bliver en éngangsforestilling?

- Ja, selvfølgelig håber jeg det, men sport er det, der samler verden. Og det betyder også, at vi vil komme til at befinde os steder, hvor vi ikke bryder os om deres værdigrundlag eller deres tilgang til menneskerettigheder, og det er det, som vi skal finde ud af at håndtere.

Ingen beslutning fra kulturministeren

Andreas Bøje Forsby er ikke i tvivl om, at diskussionerne om Kinas værtskab vil tage til, efterhånden som legene nærmer sig. Og også føre til politisk handling.

- Det jeg tror, vi vil se, er, at Danmark og de øvrige liberale demokratier vil undlade at være repræsenteret på højt niveau under Beijing-legene. Kina er atter på vej ud af det gode selskab, hvis man skal stille det lidt skarpt op.

Og hvor står det officielle Danmark så i forhold til deltagelse ved legene i Beijing?

Det ville DR Sporten gerne have snakket med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen om, men hun har ikke ønsket at medvirke i et interview.

Derimod har DR Sporten via ministeriets pressetjeneste sendt skriftlige spørgsmål for at få svar på, hvorvidt ministeren regner med at repræsentere Danmark i Kina.

Svaret fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen lyder:

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om man vil sende officielle repræsentanter til vinter-OL i Beijing. Regeringen vil tage stilling til dette, når vinter-OL nærmer sig.”

Der er 3 måneder og 29 dage til, åbningsceremonien ved OL i Beijing finder sted.

FacebookTwitter