Arven fra Mussolini: Putin bruger sport og sin egen krop til at forføre folket

For Præsident Putin er sport et magtmiddel, der bruges til at positionere Rusland internationalt, siger ekspert.

I godt 20 år har Vladimir Putin i mere end én forstand været Ruslands stærke førstemand.

For hvad den dengang 47-årige undseelige statsmand måske manglede i "star quality", da han overtog magten fra Boris Jeltsin i 1999, havde han i benhårde visioner om at forene Rusland - og sport var og er et essentielt våben.

Det siger Flemming Splidsboel, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med særlig fokus på russiske forhold.

- Putin har brugt sport til at styrke sig selv og sit politiske projekt. Og han har brugt sport til at positionere Rusland internationalt.

- Sport er en fortsættelse af krig med andre midler. Han har forsøgt at vise, at Rusland er tilbage: "Vi er store, vi er stærke, vi er bedre end de andre", siger Flemming Splidsboel.

Han peger på særligt tre store sportsbegivenheder, som har været med til at positionere Rusland internationalt og bestyrke Putins position internt i landet: Vinter-OL i 2014, VM i fodbold i 2018 og det russiske Formel 1 Grandprix, som landet har været værter for siden 2014.

- Putin er helt klart lykkedes med missionen internt i Rusland. Åbningsceremonien ved vinter-OL var jo virkelig spektakulær og viste noget af det bedste, som Rusland kan. De har jo en storslået historie og præsenterede sig fejende flot, siger Flemming Splidsboel.

Men Putins behov for at spille med de politiske muskler har også ført nationen ud på en effektiv men farlig smutvej. Det statsstyrede dopingprogram og de efterfølgende internationale domme er en trussel mod hans visioner.

- Sagen har jo trukket bukserne af Putin rent internationalt. Der bliver hans projekt med at vise Ruslands storhed jo nærmest set med tragikomiske øjnene, siger Flemming Splidsboel.

Arven fra Mussolini

Det er ikke kun på de store politiske linjer, at Putin fremturer som kraftkarl. Han har ligefrem gjort det til et varemærke at vise sig selv og ikke mindst sin krop frem.

En styreform og strategi, som idrætshistoriker og -professor Hans Bonde har døbt "korpokrati".

Vladimir Putin er glad for at vise sig selv frem som en stærk mand.

- Putin har investeret sin egen krop i en form for folkelig forførelse. Han toner frem på billeder og film som actionhelt og heman - og gerne med bar overkrop.

- Der findes jo den ene mere forrygende historie end den anden. Han har skudt en sibirisk tiger med et bedøvelsesgevær og dermed reddet et tv-hold. Han flyver i specialdesignede helikoptere og redder udryddelsestruede traner. Han kører Formel 1-biler og drøner i turbo jetfly. Han får en aura af noget uovervindeligt, ja, nærmest Marvel-agtigt, siger Hans Bonde.

Vladimir Putin sørger for at have pressefotografer til stede, når han folder sig ud, og selvom han med alderen har skruet lidt ned for de mest fysisk krævende udskejelser, har han stadig næse for at låne lidt at de største atleters stjernestøv.

Som når han eksempelvis finder vej til sejrsskamlen ved det russiske Formel 1 Grand Prix.

  • Vladimir Putin hylder Formel 1-køreren Lewis Hamilton efter det russiske Grand Prix i oktober 2015. (Foto: GRIGORY DUKOR © Scanpix)
  • Og den russiske præsident skal naturligvis også være en del af champagnesprøjtet på scenen. (Foto: GRIGORY DUKOR © Scanpix)
  • Lewis Hamilton har fire gange vundet det russiske Formel 1-løb. (Foto: GRIGORY DUKOR © Scanpix)
1 / 3

- Når Lewis Hamilton sprøjter med champagne, sprøjter han også på Putin. Det vil sige, at Putin på en måde bliver én af drengene, der vinder.

- Han får noget af den kropslige karisma, som de store sportsfolk har - og det er uanset, om det er skakgeniet Magnus Carlsen eller racerkøreren Lewis Hamilton, siger Hans Bonde.

Han peger - uden yderligere sammenligning - på den italienske diktator Benito Mussolini som en anden statsleder, der med sit idrætsanlæg Foro Italico og sin fysiske fremtoning var fast besluttet på at bruge sport og sin egen krop i sit politiske projekt.

Den italienske diktator Benito Mussolini var ligesom Putin glad for at vise sig selv frem. Her ses han på skitur i Alperne i 1937. (Foto: AP)

- Putin stoler mere på forførelsen end på valghandlingen. Den stærke leder viser ikke bare vej med sin handling. Han skal også være stærk via sin krop og dermed legemliggøre en folkemagt.

- Hans strategi har haft mindre appel udadtil. I de vestlige lande tror jeg mest af alt, at man synes, han er latterlig. Men i russisk sammenhæng har det haft grobund, siger Hans Bonde.

En euforisk arena

Ifølge Hans Bonde er Putins offensive sportspolitik en direkte forlængelse af sovjettidens rum- og sportskapløb. Dengang skulle socialismen forsøge at være kapitalismen overlegen.

Det samme ønske om at fremvise større muskler end vesten eksisterer stadig hos Putin, og Rusland er ikke det eneste land, som forsøger at positionere sig ved at bruge sport som magtmiddel.

- Ligesom Qatar bruger Rusland sporten til blød magt. De arrangerer jo internationale sportsbegivenheder i stor stil, og det gør de jo, fordi Putin har opdaget, at han ad den vej kan nå ikke bare et russisk publikum, men et internationalt publikum under den politiske radar.

- Han når folk, som måske egentlig har parkeret store dele af den kritiske sans uden for arenaen. Putin vinder appel, når man mødes i den fysiske eufori, siger Hans Bonde.