Bedst som Egypten har samlet vægtene op efter to-årig karantæne, kaster nye dopingmistanker skygger

I december gjorde egyptiske vægtløftere comeback ved VM efter to års international karantæne. Nu kan seks positive dopingprøver koste ny tur i skammekrogen.

Vægtløfteren Sara Ahmed blev ved OL i 2016 den første egyptiske kvinde til at vinde en olympiske medalje. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix Denmark)

Egypten har knap nok nået at samle de tunge vægte op fra gulvet, før landet igen er ramt af dopingmistankens lange, mørke skygger.

I 2019 blev landet idømt to års karantæne af Det Internationale Vægtløftningsforbund (IWF), der ophørte inden verdensmesterskaberne i Uzbekistan tidligere på måneden.

Det Internationale Testagentur (ITA) bekræfter imidlertid over for mediet Inside the Games, at sager vedrørende seks positive dopingprøver fra egyptiske atleter i 2019 endnu ikke er færdigbehandlet.

- De seks prøver fra Rabat 2019 Games er med nogle forsinkelser blevet henvist til IWF, og ITA har overtaget sagerne siden, skriver ITA i et svar til Inside the Games.

Når ITA er i mål med arbejdet, vil Det Internationale Vægtløftningsforbund (IWF) kunne tildelte Egypten en ny dopingkarantæne. I antidopingreglementet står det, at hvis et land har tre eller flere positive prøver på et år, kan det give op til to års karantæne.

Også Det Internationale Vægtløftningsforbund har været ramt af skandaler. I april 2020 kostede det ungareren Tamas Ajan posten som præsident. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Den tidligere karantæne involverede doping blandt teenagere, hvor to 14-årige piger og fem andre unge vægtløftere testede positive for brug af steroider på en træningslejr.

Dengang trak sagen ud, hvilket førte til stor kritik fra den daværende præsident i Egyptens Vægtløftningsforbund, Mahmoud Mahgoub. Han mente, at Egypten fik 'en unfair behandling' under karantænen, der blandt andet holdt landet ude af sommerens OL i Tokyo.

Vægtløftning er med 14 medaljer den sportsgren, hvor Egypten har vundet flest OL-medaljer.

Skandaleombrust sport

Som sport har international vægtløftning haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti, og i april sidste år kulminerede det, da ungareren Tamas Ajan, IWF's tidligere præsident, måtte trække sig i kølvandet på afsløringer fra den tyske tv-station ARD.

Korruption, magtmisbrug, doping og andre lidet flatterende ting.

Kulturen var så rådden, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tidligere i år truede med at udelukke sporten fra OL.

De 'mange advarsler' var ikke blevet fulgt til dørs, sagde IOC-præsident Thomas Bach.

- Hvis ikke disse bekymringer adresseres i tide og på tilfredsstillende vis, bliver IOC's bestyrelse nødt til at genoverveje vægtløftningens plads på det olympiske program i Paris 2024 og ved fremtidige olympiske lege, sagde Thomas Bach.

En stor, men nødvendig trussel, sagde nu afgående direktør i Anti Doping Danmark, Michael Ask, dengang til DR Sporten.

- Vægtløftning overlever ikke som sportsgren, hvis den ryger af det olympiske program. Det er der ingen tvivl om. Det er med kniven for struben, og det er det eneste, der virker, sagde Michael Ask.