Børn sexkrænkes i danske sportsklubber: DIF kæmper med manglende interesse

Hvert år har DIF mellem fire og fem sager om seksuelle krænkelser i dansk idræt. Idrætsforbundet kæmper med at få interesse for problemet, men man kunne gøre mere, mener forsker.

I efteråret stod flere tidligere professionelle fodboldspillere frem i England. De åbnede munden og fortalte om en barndom, hvor systematiske seksuelle krænkelse var en del af dagligdagen i deres idrætsklubber. Siden er adskillige flere trådt frem med deres historier, og det har skabt en stor debat i det britiske.

Også i Danmark bliver børn hvert år udsat for seksuelle krænkelse i idrætsforeninger, og selvom det langt fra er alle sager, der ser dagens lys, er det et problem, man kender til i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Her tør man ikke udelukke, at en lignende bølge af bekendelser kan se dagens lys i Danmark.

- Vi ville selvfølgelig ikke hilse det velkommen, for vi håber ikke, det er tilfældet, men det kunne sagtens være, at vi kommer til at opleve noget lignende. Det kan langt fra udelukkes, siger specialkonsulent i DIF, Jan Darfelt, der er særlig rådgiver i pædofilisager og som står for DIF’s indsats på området.

Hvert år udsættes danske børn for seksuelle krænkelser, mens de opholder sig i idrætsklubben. DIF har opgjort, at man hvert år gennemsnitligt har mellem fire og fem sager, der ender med domfældelse. Derudover er der 15-20 sager, hvor der ikke falder dom, eller hvor sagerne mere har karakter af uetisk adfærd. De fire-fem årlige sager spænder fra blufærdighedskrænkelse over børnepornografi til decideret samleje med mindreårige.

En stribe tiltag er iværksat for at bekæmpe problemet, og blandt andet indførtes i 2005 lovkravet om en såkaldt børneattest. Det betyder, at idrætsforeninger er forpligtet til at indhente oplysninger om trænere og ledere i kriminalregistret, så man ikke ansætter folk, der har sager som seksuelle krænkelser mod børn på straffeattesten. DIF har også et præventivt fokus på problemet i andre forhold.

- Dels har vi lagt noget faglighed ind i en række børnetræneruddannelser rundt i vores specialforbund. Det er fagligt materiale, der er blevet implementeret i en lang række træneruddannelser, så det indgår, når der uddannes eksempelvis fodbold- og håndboldtrænere. Så det her er et emne, der tages op i de forskellige uddannelser, siger Jan Darfelt.

DIF tilbyder også rådgivning, foredrag og inspirationsmateriale til idrætsforeninger og -klubber, men overordnet set er det foreningernes eget ansvar at tage hånd om problemet og eksempelvis lave nogle såkaldte leveregler for, hvordan trænere og ledere omgås børn i de respektive klubber.

Jan Darfelt, specialkonsulent i DIF. (Foto: Dr © dr)

Manglende fokus og interesse

Et stort problem for indsatsen mod seksuelle krænkelser af børn og unge er dog, at DIF har svært ved at holde idrætsforeningernes fokus på problemet, når der ikke er aktuelle sager med stor bevågenhed i for eksempel medierne. Der er nemlig mange klubber, som ikke oplever disse overgreb på børn.

- Når det ikke sker for dem, så er det ikke så nærværende som så mange andre ting, der presser sig mere på. Derfor er det svært at få et løbende fokus, som man har med for eksempel idrætsskader, der sker hele tiden uanset idrætsgren, siger Jan Darfelt.

- Vi er jo ikke naive og tror, at dette her er øverst på huskesedlen i alle 14.000 idrætsforeninger. Vi må bare erkende, at det er noget, som kommer, når man synes, man har ånden og inspirationen af en eller anden grund. Vi forsøger, men vi er også klar over, at mange oplever det som noget, der ikke sker for dem, og så glider det i baggrunden. Det er et vilkår. En præmis, siger han.

Utilstrækkelige børneattester

På Syddansk Universitet sidder forsker Jan Toftegaard Støckel på Institut for Idræt og Biomekanik. Han har siden 1998 forsket i seksuelle krænkelser af børn og unge i idræt og er samtidig en del af det europæiske projekt, VOICE, der har til formål at indsamle og behandle historier om seksuelle krænkelser med henblik på at dele viden og udvikle uddannelsesmateriale.

Jan Toftegaard Støckel genkender den problematik, at idrætsforeningerne ikke har fokus på emnet, når de ikke selv står overfor et problem. Til gengæld er han ikke voldsomt imponeret af den præventive indsats, der gøres på området. For eksempel er børneattesterne ikke tilstrækkelige, mener han.

- Det er lidt som at trække et kæmpe, stormasket trawl igennem Atlanterhavet for at fange sardiner. Du fanger vældig få, og det er fordi, antallet af dømte krænkere er forholdsvis beskedent, hvis man ser på de nulevende. Så det er måske nogle få hundrede, man trækker vod efter. Det betyder ikke, at der ikke hele tiden kan komme nye til, og på den måde, er den form for indsats en afskrækkelse af dem, der har en dom i forvejen. Det opfanger dog kun en del af problemet. De trænere, som ikke har en dom, eller hvor der kun har været mistanke, går selvfølgelig fri, siger Jan Toftegaard Støckel.

Jan Toftegaard Støckel, forsker ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Han påpeger samtidig, at børneattesterne kun opfanger folk, der har krænket børn under 15 år, mens straffeloven på området også gælder krænkelser mod børn under 18, hvis krænkeren har en pædagogisk opgave - altså også idrætstrænere. I DIF vil man også gerne have børneattesterne udvidet, men det er op til politikerne.

- Vi vil gerne have, at man også omfattede skolelærerparagraffen. Hvis man har et seksuelt forhold til en person mellem 15 og 18, og man er underviser, lærer, træner, opdrager eller pædagog. Det så vi gerne, og det har vi også peget på. Men det er der ikke sket noget ved, siger Jan Darfelt.

Kig mod Canada

Jan Toftegaard Støckel mener desuden, at DIF kunne gøre mere for at forebygge problemet, og han efterspørger især et andet fokus i den præventive indsats. Det hjælper nemlig ikke på problemet, at træneruddannelser blot fokuserer på forebyggelse af skader og lignende. Der mangler uddannelse i, hvordan man omgås børn og unge, mener forskeren.

- Både DIF’s og DGI’s træneruddannelser tilsigter at varetage de centrale dele af en træners virke, men man kan roligt sige, at de ikke har et overvældende fokus på hverken pædagogik eller psykologi. DIF har forsøgt at snige nogle elementer ind i mange former for træneruddannelse. Problemet er bare, hvordan vigtigheden af det her bliver opfattet. Det bliver italesat på helt andre måder i Canada, Australien og USA. Her ser man på det som en helt basal grundforståelse, at man skal kende til de områder, hvor et barn kan komme i klemme, og hvad der er trænerens særlige ansvar, siger Jan Toftegaard Støckel.

Hos DIF er det dog et stort problem, at træneruddannelserne er frivillige, og det derfor kan være svært at få folk til at tage kurserne. Men Jan Toftegaard Støckel peger på Canada, hvor man har haft succes med onlinekurser. Det gør det meget nemmere for trænere at deltage, da det kan gøres hjemmefra.

- Hvis du kan uddanne trænere for fem dollar – eller under en dansk halvtredser – og det opleves meningsfuldt hos trænerne, som det gør i Canadas system, så har man jo løst et problem, som DIF italesætter: at det er svært at få folk på kursus, siger Jan Toftegaard Støckel.

Den idé hilser man velkommen i DIF.

- Det vil jeg absolut begynde at kigge på. Vores generelle problem med uddannelse er, at folk skal afsætte tid til det i fritiden, og det er uden for deres job. Det er i sig selv en svær opgave at få folk til at tage uddannelser inden for idræt. Der mangler hele tiden folk. Set i det lys er dette emne et stykke nede i bunken i forhold til anatomi, fysiologi, biologi, træning, pædagogik og alle mulige andre emner, som folk er mere motiverede for at tage. E-learning har den fordel, at det er mere tilgængeligt og smidigt i forhold til folks tid, så det kunne godt være, at vi kunne få flere i tale den vej rundt, siger Jan Darfelt.

DIF forsøger løbende at sætte fokus på problemet. For eksempel har medlemsbladet Idrætsliv i næste måned tema om seksuelle krænkelser mod børn.

- Det her er stort nok til, at vi skal gøre noget ved det; til at vi skal bevare et fokus. Det er noget, vi skal forsøge at italesætte, når de gode anledninger er der, så vi kan holde voksne lederes fokus på, at det sker, og det kan ske hos os. Vi skal gøre, hvad vi kan for at hindre, at mennesker med den slags motiver og drifter slipper afsted med det, siger Jan Darfelt.

Facebook
Twitter