Fællesvejninger af helt unge atleter, nedladende bemærkninger og kontroversiel træneradfærd.

DR Sporten har i uge 17 belyst en række idrætsmiljøer, hvor metoderne anvendt overfor også børn og unge på klubplan har været kritisable.

Men ifølge badmintonikonet Camilla Martin er de mest grelle eksempler et symptom på en langt bredere problemstilling: Elitetænkning og resultatfokus er blevet en alt for integreret del af det danske idrætsmiljø for børn og unge.

- Man skal være meget påpasselig med at glorificere gamle dage, men jeg ved bare: Vi trænede hårdt, og vi havde det super sjovt! Hvornår tog ungdomsidræt en drejning fra at være sjovt og pissehårdt til bare at være pissehårdt?, siger Camilla Martin.

Hun er selv opflasket i foreningsdanmark og trådte sine barnesko i Aarhus-klubben Højbjerg. Her oplevede Camilla Martin selv, hvordan de ugentlige træninger og turneringerne i weekenderne ikke var drevet af et entydigt fokus på medaljeskamler.

Hun ville selv for alt i verden gerne vinde, men det var ikke det vigtigste for hendes trænere, holdledere og forældre.

Og det fundament har haft afgørende indflydelse på hendes egen badmintonkarriere, som blandt meget andet bød på VM-guld og OL-sølv.

- Det skal være lysten, kammeraterne og liggeunderlaget på et halgulv, som skal drive værket for vores børn. Det skal ikke være, at du som 10-årig absolut skal forestille dig selv som verdensmester, siger Camilla Martin.

- Vi har så satans travlt med, at de skal være voksne.

En håbløs romantiker?

I dag er Camilla Martin studievært på TV3 Sport, hvor hun dækker især fodbold intensivt. Samtidig er hendes to drenge, som er 10 og 12 år gamle, aktive i henholdsvis badminton og fodbold.

Hun tøver ikke med at opfordre alle forældre til at sende deres unger ud i idrætsforeningerne: Sport gør grundlæggende godt for børns udvikling.

Og Camilla Martin har ingen problemer med, at både børn og klubber også er ambitiøse i deres tilgang.

- Jeg går jo fuldstændigt ind for, at hvis du vil noget med din sport, så skal du træne hårdt. Du skal også ofre noget. Jeg har ofret masser af fødselsdage og fester, men jeg er bange for, at vi om 10 år mangler en helt masse sportsprofiler, fordi børnene simpelthen har sagt fra. Som 17-årige har de oplevet det hele. De er blevet mast, blevet trykket og blevet kørt hårdt.

- Vi tror fejlagtigt, at hvis ikke vi er elite-agtige fra en tidlig alder, så kan det ikke blive til noget. Det er sgu da lige meget, om du vinder noget i U11 A-rækken i badminton eller slår Hans ovre fra Højbjerg. Du kan stadig nå at vinde i U17.

- Eliten vokser ud af bredden, men som det er i dag, skal eliten spire frem så hurtigt, at de unge slet ikke kan følge med. Jeg var fandme gammel, før jeg kunne fornemme, at jeg kunne nå verdenstoppen. Det var ikke et mål, som blev fremelsket tidligt, siger Camilla Martin.

Men hvis Danmark skal konkurrere på den internationale scene og vinde over nationer, hvor helhedstænkning og individets trivsel ikke nødvendigvis står øverst på dagsordenen, er man så ikke også nødt til at lægge skandinaviske velfærdsidealer på hylden?

- Nej! Kina har jo ikke per automatik verdens bedste badmintonspiller længere. Middelklassen er blevet større, forældrene har flere penge, de unge kan tage en uddannelse og har flere muligheder. Forældrene er ikke længere i samme grad nødsaget til at skubbe deres børn ind på en sportsskole og sige: Her skal I være for at redde hele familien. Tingene ændrer sig jo!, lyder det fra Camilla Martin.

Et fælles ansvar

Selvom hun selv har været igennem systemet og gået fra ung idrætsudøver til international verdensstjerne og aldrig har forladt idrætsverdenen, har Camilla Martin ikke et entydigt svar på, hvornår eller hvorfor forandringer efter hendes udsagn har fundet sted.

- Men forældrene har også et ansvar for at mærke efter: Strider det her i virkeligheden med vores værdier? Jamen, så skal de også have modet til at sige fra, siger den 45-årige tv-vært.

Samtidig er hun ikke i tvivl om, at jagten på netop at skabe resultater og vindere i Team Danmark og de enkelte forbund er en medvirkende årsag. Og det smitter af på de trænere, som arbejder med børn og unge.

Og er forandringerne måske i virkeligheden en del af langt større strømninger, hvor skoledagene bliver længere og kravene flere?

- Hvem vil ikke gerne have, at ens barn har succes? Men den præstationskultur er jo blæst ud i lys lue, og vi kan jo se lignende symptomer i børnenes skolegang. Sådan var det jo ikke, da jeg var ung. I dag skal du være dygtig til noget hele tiden: Du skal være dygtig i skolen, dygtig til din hobby og dygtig på Instagram, siger Camilla Martin.

- Vi siger tit, at unge i dag er forkælede. Men hold da op, hvor forlanger vi meget af dem.