Danmarks bedste på løjpen i World Cup-nedtur

Christopher Faarup fik ikke den start på World Cup-sæsonen, som han havde håbet på, da der blev startet i Canada.

ARKIVBILLEDE Christopher Faarup fik ikke en god start på sæsonen. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

Forhåbningen var en plads i top 30, men da det hele var gjort op, så var Christopher Faarup langt fra det. Han udgik nemlig søndag i Super G-disciplinen.

Faarup havde ellers vist lovende takter i træningen op til selve konkurrencen. Ved styrtløbstræningen onsdag kom han ind på en 31. plads, men da konkurrencen blev holdt lørdag, måtte han nøjes en plads som nummer 64.

Og det blev altså langt fra bedre søndag til Super G, hvor han ikke formåede at komme igennem hele banen, før han udgik.

Vinderen blev norske Kjetil Jansrud, der vandt med 14 hundrededele foran østrigske Vincent Kreichmayer.

Facebook
Twitter