Dansk guld ved EM i langdistance-duatlon

På hjemmebane i Vejle slog Søren Bystrup den forsvarende mester og tog EM-guld.

Søren Bystrup, Felix Köhler og Simon Jørn Hansen ved søndagens medaljeceremoni.

Med den forsvarende europamester halsende efter sig lykkedes det søndag formiddag Søren Bystrup at vinde EM i langdistance-duatlon.

Efter de første 10 kilometer løb satte Bystrup sit angreb ind, da 60 kilometer skulle tilbagelægges på cykel.

Kun hollandske Daan De Groot var i stand til at holde Bystrups hjul, så det lignede en duel mellem de to på de sidste 10 kilometer løb.

Bystrup fik dog sat hollænderen, men EM-guldet var langtfra hjemme af den grund. Den forsvarende europamester, Felix Köhler, havde god fart i fødderne og kom buldrende bagfra.

Første guldmedalje

På opløbsstrækningen gravede Søren Bystrup dybt og fandt kræfterne frem til at løbe alene i mål med Köhler inde blot 14 sekunder efter.

- Det er kæmpestort for mig det her. Jeg har vundet seks medaljer ved store mesterskaber tidligere, men aldrig en af guld. At gøre det på denne måde, foran familie og venner og i en tæt spurt med den forsvarende mester, Felix, det kan ikke være mere perfekt, siger Søren Bystrup, der altså henvist Köhler til andenpladsen, mens Simon Jørn Hansen sikrede sig bronzemedaljen.

Hos kvinderne vandt Sandre Illes fra Østrig.

Facebook
Twitter