Dansk nedtur i VM-premiere på hjemmebane: Taber gyserkamp efter omspil

Danmark fik ikke den ønskede start på VM i curling på hjemmebane i Silkeborg, da de tabte med 8-6 til USA.

Danmark's skipper Madeleine Dupont da Danmark tabte kampen mellem USA og Danmark ved VM i Curling i Silkeborg, lørdag 16. marts 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Lørdag åbnede VM i curling i Silkeborg, men det blev langt fra den start, som de danske fans havde håbet på. De danske kvinder løb nemlig ind i et nederlag til USA på 8-6 i en duel, der ellers gik i omspil.

Det var en kamp, som var lidt af en rutsjebaneoplevelse for skipper Madeleine Dupont og hendes hold, og kampen blev først afgjort på det sidste sten, som hun selv sendte afsted.

Desværre var den sten ikke præcis nok til at sende de to amerikanske sten væk fra midten, og nederlaget var en realitet.

Danmark startede kampen ret skidt, hvor de blandt andet tabte en sten, selvom de havde serveretten. Det gjorde, at de kom bagud 4-1.

Men derfra kom der virkelig gang i den danske kvartet, der vandt tre runder i streg og bragte sig foran 5-4.

I den 10. og sidste ende havde Danmark chancen for at tage sejren, da Madeleine Dupont lagde den sidste sten ind i midten. Men amerikanerne svarede igen ved at fjerne den og tage kampen i omspil.

I omspillet var danskerne ellers i den favorable situation, at de skulle sende den sidste sten afsted, men den glippede som nævnt.

Danmarks næste kamp er i morgen tidlig klokken 9.00 mod Rusland

Facebook
Twitter