Dansk succes med bue og pil i Shanghai

De bedste danske bueskytter gør sig fornemt bemærket i Word Cuppen i Shanghai.

Maja Jager kan vinde bronze i Shanghai. (Foto: SUHAIB SALEM © Scanpix)

Det går ganske glimrende for dansk bueskydning i World Cuppen i Shanghai. Efter torsdagens skydninger er der danske medaljegaranti, hvor Maja Jager er i bronzefinalen i recurve, mens Sarah Sönnichsen skal skyde om guld i compound-finalen.

- Jeg er glad. Jeg havde ikke forventet, at det skulle gå så godt. Men jeg er vildt glad for at nå frem til at skyde om en medalje. Det er første gang, jeg er nået så langt i en World Cup, siger Maja Jager, der søndag møder koreanske Charyun Kim.

Mens Jager er glad og overrasket, så Sarah Sönnichsen i en tilstand af chok.

- Jeg havde ikke forventet det. Jeg er stadig i chok. Jeg vågnede i morges med en fornemmelse af, at det ville blive en dårlig dag. Men det blev det ikke, kan man vist roligt sige. Det er over alle forventninger, at jeg skal skyde om guld på lørdag. Nu håber jeg, at vi kan gøre det samme i holdskydningen i morgen, siger Sarah Sönnichsen, der lørdag kan sikre Danmark guldet, hvis hun slår colombianske Sara Lopez i finalen.

Facebook
Twitter