Sara Slott Petersen er det største danske atletiknavn lige nu. Hun kan skrive OL-sølv og EM-guld på sit cv, og hun er med sine 32 år ikke længere en vårhare i den absolutte verdenstop.

Og hun kender til konkrete tilfælde med spiseforstyrrelser i atletikkens verden.

- Det er et rigtig stort problem. Også større end folk aner. Der er ekstremt mange på den internationale scene, som har spiseforstyrret adfærd, siger Sara Slott Petersen.

Hun påpeger, at nogle discipliner naturligvis er mere udsatte end andre. 400 meter hæk, som er hendes egen favoritdisciplin, hører ikke til blandt de hårdest ramte.

Hun nævner derimod mellem- og langdistanceløb og springdiscipliner, som de atletikkonkurrencer, hvor atleter er mest tilbøjelige til at gå til ekstremer for at holde vægten nede.

Og årsagen er simpel: Vægttab er en vej til at opleve præstationsforbedringer i eksempelvis højdespring. Og Sara Slott Petersen kender selv til at presse sig ned i vægt for at toppræstere.

- Jeg vejer eksempelvis tre kilo mere nu, end jeg skal veje til sommer for at præstere optimalt. Jeg vejede 56 kilo, da jeg vandt OL-sølv. Det er jo alt for lidt for mig, og ser man på billederne ser jeg også helt pindet ud. Men det virkede. På den lange bane er risikoen for skader og et ødelagt helbred for stort, og derfor er det vigtigt, at man er bevidst om, at man skal tage på igen.

- Det handler om at skabe et miljø med en forståelse for, hvilke parametre vi kan justere på. Og det gælder også en forståelse for, at man ikke kan veje for lidt i lange perioder, siger Sara Slott Petersen.

Hun påpeger, at spiseforstyrrelser kan opstå i grænselandet mellem jagten på bedre præstationer og decideret usund adfærd.

- Det kan også være svært at vurdere. For hvornår er det en spiseforstyrrelse, og hvornår er det en kontrollabel optimeringsstrategi?

Hun mener ikke, at atletikmiljøet på topplan nødvendigvis har sunde idealer, men for Sara Slott Petersen er det vigtigt at være et forbillede for næste generation af danske atletikudøvere. De skal have tid og ro til at udvikle sig, og det skal deres kroppe også.

- Jeg havde selv en helt anden fysik, da jeg var teenager. Jeg havde håndtag og større bryster. Man skal altså ikke have en fysik som en 27-årig, når man er 17 år gammel.

Derfor har hun også bevidst fravalgt at drive en stor nebengesjæft som Instagram-stjerne, hvor man efter hendes udsagn særligt som kvindelig topatlet let kan tjene store penge, hvis man er villig til at vise sin krop frem.

- Jeg synes ikke altid, vi som atleter forvalter vores ansvar som forbilleder så godt. Der er mere kig på antallet af følgere og bankkontoen i stedet for at spare lidt op på karmakontoen.

- Som Pippi Langstrømpe siger det: “Den, som er meget stærk, må også være meget flink”.

Helle Frederiksen er verdensmester på den lange triatlon-distance og verdensrekordindehaver på den halve IRONMAN-distance. Og hun tøver ikke med at svare på spørgsmålet om, hvorvidt spiseforstyrrelser er et udbredt problem i hendes sportsgren.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det finder sted i triatlonsporten.

Selvom sporten har en udfordring, mener Helle Frederiksen, at idealet og konkurrencekravene har ændret sig inden for de seneste 10 år i triatlon. Hvor mange triatleter tidligere forsøgte at veje så lidt som overhovedet muligt for at kunne præstere med løbeskoene på, er cykeldelen af en konkurrence i dag langt vigtigere.

Det kræver ganske enkelt en fysik, som kan træde nogle watt i pedalerne. Og alligevel oplever hun, at triatleter går til grænsen for at presse vægten ned.

- Konkurrencevilkårene gør, at man kan opnå præstationsforbedringer på den korte bane ved at tabe sig. Men hvis du skal være sund og rask på den lange bane og undgå skader, holder det ikke, siger Helle Frederiksen.

Hun fortæller, at mange triatler - både på konkurrence- og motionsniveau - kontakter hende og fortæller om, hvordan de har ødelagt deres kroppe ved at presse sig selv ud over grænserne.

- Jeg kender mange - også internationalt, som er stoppet, fordi vægten er blevet et issue. De har måske følt sig presset ud i ekstremer og nedbrudt deres kroppe. Og så opstår der træthedsbrud og en lang række følgeskader, siger Helle Frederiksen.

For hende er et sundt helbred på den lange bane afgørende, og hun er eksempelvis begejstret for, at synet på en kvindelig atlets udeblivende menustration har forandret sig.

- Det har man jo tidligere været tilbøjelig til at se som et tegn på, at hun virkelig var klar til at toppræstere, men forskningen fortæller noget andet i dag og peger på de potentielle konsekvenser i forhold til både præstation og eksempelvis fertilitet.

Helle Frederiksen har en bøn til både de respektive forbund og ældre atleter som hende selv.

- Der kunne gøres mere for at oplyse især unge atleter og hjælpe dem på vej i forhold til kropsidealer.

- Når man ikke er så gammel og måske ikke hviler i sig selv, så kommer man også mere i tvivl om, hvorvidt ens egen krop og præstation er i orden.

Maja Alm har som den første orienteringsløber nogensinde vundet fire VM-guldmedaljer på sprintdistancen i træk, og hendes medaljeskab tæller hele syv VM-triumfer og samlet 16 VM-medaljer.

I løbet af de seneste år har hun samtidig taget hul på en karriere som mellem- og langdistanceløber, og hun kender med sin erfaring på tværs af løbekonkurrencer til adskillige eksempler med spiseforstyrrede atleter.

- Når man er i en vægtbærende sport, betyder vægten altså meget. På en eller anden måde er det en nem vej til at blive hurtigere, hvis du smider nogle kilo. Normalt ser man også en forbedring på den korte bane. Men det kan jo være med til at skabe et usundt forløb.

- Jeg har tidligere holdkammerater, som har kæmpet med spiseforstyrrelser. Og dengang havde jeg ikke overskud til at tage snakken. Jeg kunne jo nok godt se nogle tendenser, men jeg synes, at det er svært som atlet at blande sig. I dag ville jeg ønske, at jeg havde snakket mere åbent om det, fortæller Maja Alm.

Hun kender fra sig selv, hvordan optagethed af ens vægt kan ændre på egne tanker.

- Jeg har været i vægtreducerende forløb, hvor jeg skulle tabe fem kilo på seks-otte uger frem mod et mesterskab. Og det er svært, fordi jeg i forvejen er tynd. Men det var planlagt sammen med en diætist og fuldt kontrolleret.

- Ens selvbillede ændrer sig i sådan et forløb. Man kan lige pludselig tænke, at ens idealvægt er konkurrencevægten. Og at jeg er lidt for stor resten af året. Og det passer jo ikke, siger Maja Alm.

Hun understreger vigtigheden af at have en kompetent stab omkring sig til at hjælpe med at arbejde med kost- og præstationsoptimering. Som hun siger det:

- Jeg har aldrig fået lov til, at det skulle eskalere. Der har altid været folk omkring mig, som har hjulpet mig til at arbejde med kost og vægt på en sund måde.

Hun fortæller, at man på landsholdet i orienteringsløb har arbejdet meget bevidst med at være åbne, når det gælder krop, kost og vægt - og de udfordringer, der måtte følge med. Det har også betydet, at man har ændret på jargonen blandt atleterne.

- Tidligere kunne der sagtens falde ironiske kommentarer. “Du får da også lidt store lår i de der tights” eller “er du nu også sikker på, at du skal have en portion mere”. Men vi er blevet enige om, at man ikke joker med kost og vægt. Man ved aldrig, hvordan den slags bemærkninger bliver modtaget.