Danske tumblere er klar til at springe mod guldet

Landsholdet i tumbling føler, at formen er på plads til at gå efter guldet på finaledagen af herrernes holdkonkurrence i tumbling.

Danmark fik bronze i holdkonkurrencen for mænd ved seneste EM i 2017.

Det er blevet finaledag ved EM i tumbling for det danske herrelandshold, der skal forsøge at forsvare deres EM medalje i disciplinen. Og landstræneren tror sågar, at holdet har kvaliteterne til at forbedre deres bronzemedaljer fra sidste EM.

- Vi er tre lande, der kæmper om det. Det afgørende bliver nok, hvem der kan lande de store spring, og om alle lykkes med at blive på benene, forklarer Michael Jensen fra turneringen, der foregår i Aserbajdsjan.

Tumbling er en disciplin for springgymnaster, hvor de udfører fem til otte spring efter hinanden på en 25 meter lang bane. Danmark har kvalificeret sig til finalen via en andenplads i den indledende runde.

Formen er der

Turneringen har været i gang siden fredag, og flere af holdets medlemmer har været i konkurrence i solodisciplinerne. I kvalifikationen endte de danske herrer med at tage blandt andet tredje og sjettepladsen, og landstræneren stadig overbevist om atleternes evner.

- Resultaterne i turneringen har indtil videre været som forventet, og formen er der, hvor den skal være for at slutte i top, siger Michael Jensen.

Finalerne for herreholdet starter lørdag. 14.40 dansk tid.

Facebook
Twitter