Dansker bytter lægestudiet ud med fuldtid på BMX-cyklen: 'Vil vinde flere løb'

Simone Tetsche Christensen har taget et stort skridt i sin BMX-karriere ved nu at udøve sporten på fuldtid.

Den hvide lægekittel og de tunge bøger på medicinstudiet i Aarhus er lagt til side.

I stedet satser danske Simone Tetsche Christensen nu på en fuldtidskarriere som BMX-cykelrytter for at komme op i den absolutte verdenselite.

- Jeg er gået fra to modsætninger, hvor jeg har travlt med studie og træning herhjemme og er tæt på familie og venner, til at sætte studiet på pause og stort set flytte til Schweiz, siger hun.

Her skal hun trænes af den tidligere BMX-verdensmester Liam Phillips i Aigle i Schweiz, og jyden har et klart mål med skiftet til alpelandet.

- Jeg vil gerne prøve at vinde lidt flere løb.

Simone Tetsche Christensen håber, at fuldtidssatsningen i første om gang kan være med til at sikre hende en topplacering til BMX verdensmesterskaberne i det nye år.

Du kan se mere til den danske BMX-rytter i indslaget i toppen af artiklen.