Dansker vinder historisk VM-medalje i motocross

Thomas Kjer Olsen blev lørdag den første dansker nogensinde til at vinde en VM-medalje i motocross, da han fik bronze i U/23-klassen.

Thomas Kjer Olsen blev sidste år den første danske europmester i motocross siden 1994. (Foto: Alex Hodgkinson / Frit © Scanpix)

Med en VM-bronzemedalje har danske Thomas Kjer Olsen taget hele motocrossverdenen med storm i denne sæson.

Det er nemlig første år, at danskeren kører i klassen med verdens bedste motocross-kørere under 23 år.

Efter sæsonens sidste løb i Frankrig var det en realitet, at danskeren kunne lade sig hylde som den tredjebedste kører i VM-serien.

Det stod klart, efter danskeren sluttede på en samlet sjetteplads efter sæsonens sidste to heat.

- Det har været en lang sæson, og der har både været op- og nedture. Det var en hård weekend her i Frankrig, men vi ser på det samlede resultat i VM, og jeg er glad for tredjepladsen, siger Thomas Kjer Olsen i en pressemeddelelse til Dansk Motor Union efter løbet.

Facebook
Twitter
Emner: