Danskere hamstrer sølvmedaljer ved VM i styrkeløft

Det er blevet til to sølvmedaljer ved VM i styrkeløft de seneste dage, hvor der også blevet præsteret personlige rekorder.

Der bliver løftet nogle kilo for tiden i den svenske by Halmstad. Der bliver nemlig afholdt VM i styrkeløft, og de danske deltagere viser sig flot frem. Den anden dag var det Trine Bagger, som vandt en bronzemedalje, og inden for det seneste døgn er det blevet to medaljer mere.

Onsdag lykkedes det Nicki Lentz at vinde en sølvmedalje i disciplinen squat, hvor han på imponerende vis slog sin personlige rekord ret markant. Hans sidste løft var 385 kilo, hvilket er sølle 10 kilo fra verdensrekorden på 395 kilo.

Det er derfor også det markant bedste løft i dansk styrkeløft.

Kathrine Holmgaard Bak blev muligvis inspireret af Nicki Lentz. Torsdag hentede hun nemlig også en sølvmedalje hjem til Danmark. Det gjorde hun i dødløft, hvor hun også satte en personlig rekord.

Facebook
Twitter