De var benhårde konkurrenter, men endte med OL-guld og et venskab for livet

Mads Rasmussen og Rasmus Quist var udset til at være konkurrenter. Men så ændrede trænerne konstellation.

I en weekend i det tidlige forår 2001 mødes fire af kongerigets allermest talentfulde roere til duel på Bagsværd Sø. Kun to af de topdedikerede og storsatsende roere kan forlade weekenden med drømmene om de største sportslige triumfer intakt.

  • Mads Rasmussen og Rasmus Quist roede i flere år med andre partnere, før de blev sat sammen og en gylden kombination var en realitet. Billedet er fra 2002. Samme år vinder de bronze ved VM. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)
  • Ved VM i 2005 viser Mads og Rasmus prøver på deres fart sammen. Her ses de efter sejr i det indledende heat. (Foto: Toru Hanai © Scanpix)
  • Og de vinder også deres egen semifinale, men må nøjes med sølv. I 2006 og 2007 vinder danskerne VM-guld. (Foto: Toru Hanai © Scanpix)
1 / 3

Det ender selvfølgelig med at blive de senere både OL- og verdensmestre Mads Rasmussen og Rasmus Quist. Men det var slet ikke planen, at netop de to skulle udgøre dansk ronings mest succesfulde duo nogensinde.

For da de fire store knægte møder ind den forårsweekend for knap 20 år siden, ser konstellationerne helt anderledes ud.

Mads ror med Niels, og Rasmus ror med Jakob. Det er de to makkerskaber, som er udvalgt blandt 15-20 andre lovende og toptrænede roere til at duellere om at blive den store satsning i roforbundet frem mod OL i Athen i 2004.

Men om fredagen kommer meldingen fra trænerne på rocentret i Bagsværd så: “I morgen bytter vi rundt på jer, og så ror vi tre gange 1000 meter”. Trænerne er ikke helt tilfredse. De vil se, om der kan komme endnu mere fart i bådene.

Jakob og Niels bliver for en stund makkere, og Mads og Rasmus sætter sig for første gang i en letvægts dobbeltsculler sammen.

Og resten er historie.

- Det var en meget afgørende weekend. Rasmus og jeg var jo benhårde konkurrenter dengang og havde ikke selv valgt makkerskabet, men vi roede bare rigtig stærkt med det samme, fortæller Mads Rasmussen.

Mads og Rasmus vinder de interne løb mere end overlegent, og med ét har Danmark fået en dobbeltsculler med potentiale til ikke bare at blande sig i verdenstoppen, men til at dominere den.

Guldtogt i London

Vi spoler frem til 2012, hvor det nu bundrutinerede par skal til deres tredje OL sammen. Og de har et soleklart mål: OL-guldet skal hentes hjem i London.

Forud er gået 10 år med konstant medaljehøst og mesterskabsroning.

De første medaljer bliver hentet med VM-bronze i 2002, og to år senere er Mads og Rasmus med som OL-novicer, hvor det stadig grønne makkerpar snupper en flot fjerdeplads.

I 2006 og 2007 er duoen altdominerende og tager begge år VM-guldet.

Derfor er der allerede OL-gulddrømme forud for legene i 2008 i Beijing, og den sejrsvante danske dobbeltsculler kan tillade sig at være småskuffede over noget så eksklusivt som et sæt olympiske bronzemedaljer.

  • Rasmus og Mads viser deres bronzemedaljer frem ved OL i Beijing i 2008. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)
  • Ved OL i 2012 er danskerne tilbage for at revanchere sig. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)
1 / 2

Men i 2012 skal det være. Der er ingen undskyldninger. De to toproere er fitte, de er erfarne, og de har endda hver for sig nået at prøve andre bådklasser af.

Men de er naturligvis vendt tilbage til makkerskabet, som de aldrig selv valgte.

Mellem dem og OL-triumfen står et skræmmende, britisk hjemmebanepar, Zac Purchase og Mark Hunter, som fire år forinden snuppede guldet for næsen af danskerne.

Det må ikke gentage sig.

'Træn damn hårdt'

Fundamentet for duoens finaledeltagelse ved OL i 2012 er i høj grad deres fælles tilgang til sporten.

For selvom folk omkring parret beskriver deres åbenlyse forskelligheder, har Mads Rasmussen og Rasmus Quist altid fundet fælles fodslag om det vigtigste.

Det er jo rigtig nok, at Mads er den udadvendte akademiker. Lægeuddannet, rig på malende formuleringer og meget ivrigt kommunikerende med både trænere og øvrige omgivelser.

Og Rasmus er den fokuserede praktiker og tekniker. Detaljernes mand. Uddannet VVS-installatør og vel ikke decideret indadvendt, men mere tilbageholdende end makkeren.

Men de to roere går ganske enkelt godt i spænd fra de første åretag for cirka 20 år siden - trods forskellighederne.

- Når man ror stærkt sammen, kan man ignorere meget andet, ikke? siger Rasmus Quist tørt og suppleres af Mads Rasmussen.

- Jeg oplever faktisk, at vi ret hurtigt får et unikt og ret fantastisk makkerskab. Vi havde en ens tilgang til, hvordan vi skulle gribe træningen an. Vi gjorde det i virkeligheden meget simpelt. Vi bankede båden på vandet, og fem kvarter senere kunne vi igen stå på broen.

- For det handler jo bare om at blive træt og blive frisk igen. Og det er egentlig en filosofi, jeg stadig tror på. Du kan gøre det så ekstremt kompliceret med at træne forskellige zoner, men sørger du for ikke at blive syg og passer på dig selv, så du ikke bliver skadet, og du træner damn hårdt, så skal du nok blive god.

Den perfekte finalescene

På det olympiske rostadion, Eton Dorney, er Mads Rasmussen og Rasmus Quist klar til deres livs løb. Og scenen kunne ikke være smukkere.

England er romastodont, og når værtsnationen har medaljefavoritter i OL-finalen, møder englænderne op.

Tusindvis af fans sidder på tribunerne klar til at overvære gulddysten mellem Zac Purchase og Mark Hunter og Mads Rasmussen og Rasmus Quist.

De feststemte tilskuere bliver i første omgang vidner til en besynderlig omstart. Briterne får en defekt, og løbet afblæses - en absolut sjældenhed i roning. Derfor må hele feltet vende om og ro tilbage i startområdet, så finalen kan skydes i gang på ny.

Og danskerne har en plan: De behøver kun at føre én gang. Når målstregen krydses 2000 meter senere.

Briterne tager hurtigt spidsen og holder den ind på de sidste 250 meter. Men så begynder danskernes båd for alvor at tage fart.

For hvert åretag mindskes afstanden til briterne. Og da de sidste meter skal ros, er Mads og Rasmus i front.

Efter mere end 10 års toproning når det tvungne makkerskab sit absolutte højdepunkt. OL-guldet bliver vundet for snuden af de britiske rivaler - og så endda på deres hjemmebane.

Med ét har Mads Rasmussen og Rasmus Quist skrevet sig ind på de mest forgyldte sider i den olympiske historiebog - som makkere i båden og venner på land.

FacebookTwitter