Drøm atter brast for dansk NFL-håb

Det blev ikke til lang tid hos Washington Redskins, før Andreas Knappe atter skal lede efter ny arbejdsgiver.

Andreas Knappes karriere hos Washington Redskins blev kort. (Foto: © Andreas Vingaard)

Andreas Knappe har stadig spilletid til gode i en betydningsfuld kamp i NFL, og det bliver heller ikke hos Washington Redskins, at det kommer til at ske. Hovedstadsbyen har nemlig valgt at skille sig af med ham. Det skriver det danske NFL-medie Gulklud.

Knappe blev ellers hentet ind til deres practice squad, som er et udviklingshold bestående af 10 spillere, på grund af mange skader på hans position som offensive tackle, men han formåede altså ikke at imponere nok i den forgangne uge til at forblive en del af holdet.

Dermed skal Knappe atter på jagt efter et nyt hold. Udover Washington Redskins var han ansat i under opstartssæsonen hos Atlanta Falcons, men de mente altså heller ikke, at danskeren var god nok.

Knappe blev hentet af Redskins i sidste uge.