Efterforsker i dopingsag: ’Der kommer flere anklager’

Flere atleter vil blive anklaget i den store dopingsag fra Østrig, siger chefefterforskeren.

Skisporten i Østrig er kommet på glatis. (Foto: Peter Kneffel © Scanpix)

Den sidste atlet er endnu ikke blevet bedt om at forklare, hvorfor vedkommendes navn står skrevet på en blodpose.

Sådan lyder udmeldingen fra Dieter Csefan, som er chefefterforsker for det østrigske politi.

- Jeg er overbevist om, at der kommer flere anklager mod atleter, siger han til det østriske nyhedsbureau APA.

Samtidig vil han heller ikke udelukke, at flere udøvere selv står frem, da de på den måde kan få en strafnedsættelse.

Fem blev anholdt

I alt er fem langrendsløbere blevet anholdt i forbindelse med VM i de nordiske skidiscipliner i Seefeld.

Men Csefan vurderer dog ikke, at flere skiløbere fra VM bliver taget med fingrene i dopingkrukken.

Efter det østrigske politis razzia er den tyske læge Mark Schmidt siden hen også blevet anholdt. Hos ham skulle der være fundet en blodcentrifuge, som danske Michael Rasmussen angiveligt også skulle have brugt i sin tid som cykelrytter.

Du kan få hele overblikket over dopingskandalen her.

Facebook
Twitter