Ekspert efter mystisk skak-parti: Carlsen må skjule noget

Den anerkendte skakjournalist Dirk Jan ten Geuzendam er uforstående efter Magnus Carlsens missede fordel i VM-matchen.

Magnus Carlsen og Sergej Karjakin skal ud i omspil om VM-titlen onsdag aften dansk tid. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Nordmanden Magnus Carlsen havde fordel af have de hvide brikker og dermed åbningstrækket i det

afgørende
12. parti i VM-matchen mod russeren Sergej Karjakin mandag aften.

Alligevel valgte Carlsen at spille afventende, så de to spillere endte med et rekordhurtigt remis og en slutstilling på 6-6, som sender de to skak-hjerner ud i omspil.

Måden hvorpå remisen kom i stand har i skakverdenen vakt stor undren.

- Den eneste som kan forklare dette, er Magnus. Men han fortæller os åbenbart ikke hele sandheden.

- Hvis han gik efter dette med vilje, så må der have været en grund til det, som vi ikke kender til, fortæller den anerkendte hollandske skakjournalist Dirk Jan ten Geuzendam til NRK.

Spekuleres i sygdom

Magnus Carlsen

forlod
efter partiet
pressemødet
, inden journalisterne nåede at spørge ind til årsagen til, hvad der lignede en bevidst remis fra nordmandens side.

Og Geuzendam ville ikke udelukke, at Carlsen kan være ramt af noget sygdom.

- Vi har for eksempel tidligere set ham være forkølet, hvor vi ikke har fået noget af vide om det før efter turneringen. Vi ved sjældent, hvad der sker bag kulisserne. Så jeg vil ikke blive overrasket, hvis der er et eller andet, slutter Dirk Jan ten Geuzendam.

Hurtigskak og lynskak

Med mandagens remis skal de to spillere ud i omspil om VM-titlen på onsdag i New York.

Først spilles fire partier hurtigskak, hvor hver spiller har 25 minutter plus 10 sekunder pr. træk.

Hvis stillingen fortsat er lige efter de fire partier fortsættes med lynskak.

I lynskak har hver spiller fem minutter plus tre sekunder pr. træk. Her spilles to partier og er der ikke faldet en afgørelse, så spiller man to partier mere. Der fortsættes med spil af to partier indtil der findes en vinder – dog højst til 10 partier i alt.

Kan ende med armageddon

Er der stadig ikke fundet en vinder efter ti partier lynskak, så skal matchen afgøres efter et parti armageddon.

Her afgøres det ved lodtrækning, hvem der må vælge brikker. Vælger vinderen hvide brikker og dermed at åbne, så skal han vinde partiet. Vælges sorte brikker, så er remis nok til at vinde.

Spilleren med de hvide brikker har fem minutter, mens spilleren med de sorte brikker har fire minutter til rådighed.

Magnus Carlsen må stadig betragtes favorit, da han ifølge de flestes vurdering er en bedre hurtig- og lynskakspiller end modstanderen Sergej Karjakin.

Facebook
Twitter