Ekspert om VM-skandale: 'Der er stadig huller i doping-nettet'

VM i de nordiske skisportsdiscipliner blev onsdag ramt af en dopingsag, hvor fem atleter blev anholdt.

Politiet var onsdag til stede foran den østrigske delegations hotel ved VM i skisport, og to østrigske atleter er blevet anholdt. (Foto: GEORG HOCHMUTH © Scanpix)

Det er snart mange år siden, at bloddoping for første gang viste sig i sportsverdenen, men alt tyder på, at den form for snyd stadig spiller en rolle i den internationale sportsverden.

Det kom onsdag til udtryk ved VM i de nordiske skisportsdiscipliner, hvor det østrigske politi anholdt fem udøvere – to fra Østrig, to fra Estland og en enkelt fra Kasakhstan. Alle fem var deltagere ved VM i langrend, og alle fem er mistænkt for brug af bloddoping.

På det efterfølgende pressemøde fortalte politiet, at en af udøverne bogstaveligt talt blev blev fanget med kanylen i hånden.

Det overrasker ikke Nikolai Nordsborg, der er lektor fra Institut for Idræt og Ernæring med specialområde i blandt andet Anti-Doping, da han formoder, at atleten med kanylen i hånden var i gang med at mikrodosere bloddoping.

- Det er meget sigende, at man opdager, at folk er i gang med proceduren. Man afslører dem ikke via en test, siger han.

- Man ved, at med de sporingsmuligheder, man har i dag, er der nogle huller i nettet. De har været de samme de seneste ti år. Der er nogle ting, man kan opdage, men der er helt sikkert også en mulighed for, at man ikke bliver afsløret, siger Nikolai Nordsborg.

Mikrodosering har markant effekt

Nikolai Nordsborg præsenterede sidste år i samarbejde med sine kolleger på Institut for Idræt og Ernæring et studie, der viste, at mikrodosering af bloddoping kan have en markant effekt.

Og når udøverne mikrodoserer bloddoping, så er det sværere for antidopingforbund at spore i tests, fordi det giver mindre udsving i blodpasset.

- Blodpasset blev opfundet for at imødekomme to ting: Bloddoping og brug af epo og de to metoder giver nogle af de samme udslag. Blodpasset har helt sikkert haft en markant effekt. Vi kan se på udøvernes blodværdier, at de er mere normale nu, end de har været tidligere, forklarer Nikolai Nordsborg.

- Men vi ved også, at når man laver både bloddoping og for så vidt også epo, så er der huller i nettet. Vi har et vindue til at spore det på fra en til to dage, og hvis det er senere end det, så er det rigtig svært, siger han.

- I dag har vi ikke tilstrækkelige metoder til at afsløre blodtransfusioner, hvor man tager sit ejet blod, gemmer det i en pose i noget tid og så tager det tilbage igen, inden man skal konkurrere, forklarer Nikolai Nordsborg.

Han fortæller, at man arbejder hårdt på at finde nye metoder, som er stærke nok til at afsløre udøvere, hvis de har lavet en blodtransfusion, men at der stadig kan gå nogle år, før man har fundet frem til noget, der kan spore det hele.

Bloddoping er noget, som blev mest kendt i cykelsporten, hvor blandt andre ryttere som Lance Armstrong, Tyler Hamilton og Michael Rasmussen har indrømmet at have brugt det i løbet af deres karriere.

Operación Puerto er den mest kendte sag. Dopinglægen Eufemiano Fuentes opbevarede blodposer for mange af cykelsportens bedste udøvere.

Facebook
Twitter