Eksperter: Fordelingen af Lotto-milliarder skal gentænkes

Fordelingen af Kulturministeriets 1,5 milliarder kroner i udlodningsmidler til almennyttige formål trænger til et gennemsyn, mener eksperter.

Maja Pilgaard (tidligere vicedirektør hos Idrættens Analyseinstitut) er én af de eksperter, som gerne så den såkaldte udlodningslov blive justeret (Grafik: Maria Eriksen Volthers)

574 millioner danske kroner.

Det er størrelsen på den pose penge, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) tilsammen får i 2019 fra de såkaldte udlodningsmidler fra Kulturministeriet.

Med den store pengesum følger et ansvar for at varetage højtbesungne danske værdier som foreningsliv og frivillighed, men spørger man en række eksperter, fører de mange offentlige støttekroner til DIF og DGI også til en uheldig centralisering - ja, nærmest monopoltilstande - i dansk idrætsliv.

Tidligere kaldte man den store pengesæk for “tipsmidler”, og udlodningsloven dikterer, hvordan overskuddet fra Danske Spil og Det Danske Klasselotteri fordeles til “almennyttige formål”, som det hedder i beskrivelsen af loven.

I 2019 er Kulturministeriets samlede andel af udlodningsmidlerne cirka 1,5 milliarder kroner. DIF og DGI er de klart største støttemodtagere.

Den position er der bred opbakning til, men eksperter siger til DR Sporten, at idrættens to hovedorganisationer efter deres vurdering har fået for meget magt og kvæler nyere aktører, som løser opgaver uden for DIF og DGI's kerneområde.

Bjarne Ibsen er professor ved Syddansk Universitet og forsker i frivillige organisationer og dansk foreningsliv. Han peger på udlodningsloven som én af nøglerne til at få skabt et mere fair og tidssvarende idrætsmiljø i Danmark.

- Idrætsorganisationerne (DIF og DGI, red.) er jo glade for, at de får nogle penge per automatik. Der stilles ikke sådan specifikke krav hvert eneste år, og det er de selvfølgelig glade for.

- Ulempen er, at de udelukker andre, der måtte komme til eller gerne vil have andel i de her midler. Det vil sige, at de organisationer, der findes i forvejen, nærmest har monopol, siger Bjarne Ibsen.

  • Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet, mener, at en fornyelse af udlodningsloven kan være med til at sikre et mere innovativt idrætsområde i Danmark.
  • Maja Pilgaard er tidligere vicedirektør hos Idrættens Analyseinstitut. Hun efterspørger fast driftsstøtte til aktører, som arbejder med idræt for udsatte.
1 / 2

Maja Pilgaard er af samme overbevisning. Hun er tidligere vicedirektør i Idrættens Analyseinstitut og arbejder i dag som selvstændig konsulent.

- Udlodningsloven sikrer en høj grad af stabilitet. Det kan være en stor fordel for de aktører, som kan få ro på bagsmækken til at fokusere på deres kerneopgave. Udfordringen kan jo så være, at en meget stabil støttestruktur ikke nødvendigvis fordrer udvikling og innovation i dansk idræt, siger hun.

Penge bag prioriteringerne?

Idræt for socialt udsatte bliver fremhævet som et vigtigt politisk indsatsområde for staten.

Skal vi give alle grupper i samfundet mulighed for at dyrke idræt, er det vigtigt at der gøres en særlig indsats i forhold til børn, unge og voksne, der ikke er en del af foreningsidrætten samt handicappede eller udsatte grupper, som ellers kan have svært ved at indgå i de traditionelle foreningsrammer.

Men selvom flere aktører på området oplever øget politisk bevågenhed, følger pengene ikke med de velmenende ord.

Morten Bo Andersen er direktør i gadeidrætsorganisationen GAME, og han efterlyser et større mod til at prioritere nyere aktører på idrætsområdet.

Hos gadeidrætsorganisationen GAME, som blandt andet arrangerer fodboldtræninger i udsatte boligområder, efterlyser direktør Morten Bo Andersen større mod til at prioritere nye initiativer - også økonomisk.

- Udlodningsmidlerne kunne jo ses på som en pulje, der kunne gøre tingene bedre, og som kunne udvikle og nyskabe. Det er ikke for at sige, at de store organisationer ikke udvikler, for det gør de rigtig meget, men der foregår også meget udvikling uden for de store organisationer. Det kunne man godt anerkende.

- Der er mange aktører, som løser nogle problemstillinger, som DIF og DGI også skraber i overfladen på, men hvor vi måske er kommet et skridt længere, siger Morten Bo Andersen.

Honorer specialisterne på området

I oktober offentliggjorde ministeriet, at man har etableret en ny pulje på godt 19 millioner kroner til idrætstilbud for udsatte. Og selvom den nye pulje bekræfter en politisk opmærksomhed på området, er det ikke et initiativ som løser udfordringerne for de nye organisationer.

Maja Pilgaard står bag tre rapporter fra Idrættens Analyseinstitut med fokus på idræt for socialt udsatte, som Kulturministeriet selv henviser til i pressemeddelelsen for den nye pulje. Hun mener ikke, at nye puljemidler er en langsigtet løsning.

- Vi har nogle aktører, der rent faktisk har levet af puljemidler og fondsmidler, som egentlig står og er klar og har behov for noget mere sikker driftsstøtte. De har en masse gode erfaringer, de har nogle metoder, der virker, og behovet fremadrettet er jo at få en konsolideret grundstøtte.

- Idræt for socialt udsatte er et tema, der har ligget og boblet i en årrække. Nu er tiden moden til, at området får sit eget fokus, siger Maja Pilgaard.

Direktør i DIF, Morten Mølholm, anerkender, at en række idrætsaktører uden for DIF og DGI løser vigtige opgaver, men han er grundlæggende godt tilfreds med den aktuelle lovgivning.

- Jeg synes ikke, at alle og enhver skal kunne komme på loven. Man skal have en vis størrelse for permanent at komme på udlodningsloven, og arbejdet skal have landsdækkende karakter.

- Jeg synes, at man skal bevare grundprincipperne i loven, og det vil sige, at man først og fremmest støtter det frivillige foreningsliv og de landsdækkende organisationer inden for det område, siger Morten Mølholm.

Også DGI-formand Charlotte Bach Thomassen er godt tilfreds med den aktuelle lovgivning. Den sikrer stabilitet efter en periode, hvor det danske spilmarked har været presset af udenlandske spiludbydere.

Hun hæfter sig ved, at man evaluerer på loven i 2021.

- Her må vi se på, om vi lever op til de forventninger, som et meget bredt flertal i Folketinget har.

Og hun mener, at DGI løser en bred vifte af opgaver - også blandt udsatte.

- Jeg er ikke enig i, at vi i de organisationer, som får midlerne i dag, ikke tager et socialt ansvar. Det er vi mange aktører, som gør. Det er der ikke nogen, som har mere patent på end andre.

Tid til forandring?

Udlodningsloven bygger på grundprincipper fra den første egentlige lovgivning på området: Tipsloven fra 1948. Og spørger man Bjarne Ibsen, er det paradoksalt, at man lige netop på idrætsområdet har valgt at fastholde en garanteret finansiering, når man på tværs af sektorer ser løbende nedskæringer og omfordeling af offentlige støttekroner.

- Idrættens hovedorganisationer får jo ikke støtte efter, hvordan de præsterer. Hvis der er medlemsfremgang eller medlemstilbagegang, så afspejler det sig ikke i tilskuddet.

- Det er jo ellers nogle principper, man har forsøgt at efterleve i forhold til uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner. At man ligesom skal få støtte efter, hvor godt man præsterer. Det kan man sige, at det er en slags grundtilskud de (idrættens hovedorganisationer, red.) får uden ret store krav til dem, siger Bjarne Ibsen.

  • Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) åbner op for, at udlodningsloven gøres endnu bredere. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • Morten Mølholm, der er direktør i Danmarks Idrætsforbund, mener, at lovgivningen fungerer efter hensigten og ser ikke et stort behov for at gentænke fordelingen af Lotto-milliarderne. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)
1 / 2

Den fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) ser positivt på muligheden for at ændre i udlodningsloven og fordelingen af de store pengebeløb.

- Jeg kan jo se på den kritik, der rejses nu, at der er plads til forbedringer. Og det vil vi kigge på fra regeringens side. Vi har mulighed for at revidere de her regler i 2021, og der vil vi se, om vi kan åbne bredere op.

- Det er nogle meget brede organisationer (DIF og DGI, red.), som repræsenterer rigtig mange og forskellige grupper. De er jo selv optaget af at nå bredt ud. Det er jeg tryg ved. Men når nu kritikken bliver rejst, er det en god anledning til at kigge på, om vi kan gøre det endnu bedre, end vi i forvejen gør.